Find job

Akademiker til storsatsende forskningsprojekt om Vitamin D metabolismen

Vil du være med i vores store satsning på at undersøge vitamin D metabolismens betydning for neurologisk/psykologisk helbred? Og er du god til at organisere og sikre fremdrift i forskningsprojekter? Så kan vi tilbyde en spændende stilling som akademisk medarbejder i Sektion for Klinisk Massespektrometri på Statens Serum Institut.  

Det er kendt at vitamin D spiller en stor rolle for det neurologiske helbred. Men vi ved endnu ikke, hvilken betydning vitamin D status ved fødslen har på fremtidige neurologiske lidelser. Det har vi sat os for at undersøge.  

Denne satsning omfatter mange parametre, herunder koncentrationer af vitamin D og dets metabolitter, samt vitamin D-bindende protein og genetiske faktorer etc. Vi har isoleret en kohorte på 80.000 neonatale screeningsprøver, som skal indgå i studiet.  

Med denne ansættelse ønsker vi både at styrke vores biokemiske ekspertise og drive et stort forskningsprojekt i mål.  

Dit arbejde  

Du vil blive ankerperson for LC-MS-delen af projektet. Dine primære arbejdsopgaver vil være:  

  • at organisere forskningsprojektet og sikre dets fremdrift og resultater.  
  • at udvikle nye analyser og sørge for at analyserne kører.  
  • at databehandle analyseresultater.  

Din uddannelse og erfaring  

Vi forestiller os, at du er biokemiker, biolog, farmaceut eller lignende, gerne suppleret med en ph.d.-grad og/eller forskning inden for Vitamin D.  

Derudover har du erfaring med:  

  • Udvikling af LC-MS analysemetoder  
  • Automatisering på pipetteringsrobotter  
  • Vejledning af laboranter  

Du skal desuden være god til at afgrænse og opstille klare mål, herunder kunne etablere klare milepæle for, hvilke aktiviteter der skal være gennemført på givne tidspunkter.  

Dine personlige kvalifikationer  

Som person er du struktureret og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du har let ved at indgå i samarbejdsrelationer. Du trives med at udvise initiativ og inspirere andre til at arbejde engageret og med et mål for øje. Du forstår at være lydhør, men har samtidig mod og lyst til at tage ansvar og vælge løsninger.  

Dine evner til at skabe gode relationer og kommunikere klart og tydeligt er vigtige for din succes i stillingen, da du både kommer til at skulle vejlede laboranter samt opbygge og indgå i internationale forskningsrelationer.  

Om os  

Sektion for Klinisk Massespektrometri ligger under Center for NeonataI Screening, som er en del af Afdeling for Medfødte Sygdomme. I centeret er er vi 40 medarbejdere og 6 tilknyttede gæsteforskere, ph.d.-ere og specialestuderende. I sektionen er vi 7 laboranter, 5 akademikere og 2 it-medarbejdere. Vi laver alle LC-MS-analyser, der indgår i afdelingens arbejde og råder over 8 massespektrometre.  

Afdelingen er landsdækkende for en række biokemiske, immunologiske og molekylærbiologiske specialundersøgelser, herunder screening af nyfødte for medfødte stofskiftesygdomme.  

Via vores arbejde med den neonatale screening og nærhed til Den Nationale Biobank er vi involveret i flere store internationale forskningsprojekter, hvor vi står for prøvehåndteringen og størstedelen af laboratoriearbejdet.  

Om ansættelsen  

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år. Ansættelse sker 1. august 2017 eller snarest muligt efter nærmere aftale.  

Kontakt os gerne  

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder, Arieh Cohen, tlf. 3268 3520, eller akademisk medarbejder, Lars Melgaard, tlf. 3268 8566.  

Er du interesseret?  

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22 og 23.  

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.  

Statens Serum Institut arbejder på at styrke sundheden og forhindre sygdom. Det sker via overvågning og diagnosticering af sygdomme, forskning på internationalt niveau, produktion og forsyningssikring af vacciner, indsamling af sundhedsdata og udvikling af sundheds-it.

Statens Serum Institut er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 1500 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på løbende kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København S

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.