Find job

Økonomichef

Helikopterblik og hands-on tilgang

Til Arbodania A/S søges en skarp økonomichef, der ønsker ansættelse i en unik produktions- og eksportvirksomhed, beliggende på Lundbygård Gods i Lundby på Sydsjælland.

Du har her muligheden for en afvekslende stilling, hvor du både varetager de daglige opgaver i økonomifunktionen, samtidig med at du yder kompetent sparring og rådgivning i virksomhedens ledergruppe. 

Firma COLLET producerer juletræer og Arbodania A/S er en grossistvirksomhed, som opkøber træer fra andre producenter og sælger disse i store dele af Europa. Samlet er de 2 virksomheder Danmarks førende virksomheder inden for produktion samt eksport af juletræer på hele det europæiske marked. Virksomheden har bl.a. opnået denne position på baggrund af høj produktkvalitet, en professional og effektiv logistik samt en høj kundeservice.

Om stillingen

Som økonomichef varetager du økonomiopgaver for både Arbodania A/S og Collet A/S. Du refererer primært til den administrerende direktør for Arbodania A/S. Til at understøtte din rolle er der en regnskabsassistent på ca. 20 timer ugentligt. Som kommende økonomichef skal du derfor både varetage dele af de daglige regnskabsopgaver samtidig med at du skal være en kompetent sparringspartner for ledelse og bestyrelse.

Dine arbejdsopgaver

  • Budget- og likviditetsstyring
  • Regnskabsafslutning og klargøring af materiale til revisor
  • Daglig ledelse af én medarbejder
  • Betalinger
  • Udvikling af processer og systemer
  • Forsikringer og diverse administration
  • Kontakt til bank og revisor
  • Økonomisk afrapportering til bestyrelse

Den rette profil

Du har som minimum fem års erfaring inden for økonomi og regnskab, og gerne fra en stilling med lignende opgaver og ansvarsområde. Din uddannelsesmæssige baggrund kan enten være fra revisionsbranchen eller anden merkantil uddannelse, som eksempelvis HD i regnskab eller cand.merc. Du har gerne flair for it systemer og har et godt kendskab til Microsoft Office, samt gerne C5/NAV. Det er vigtigt, at den kommende økonomichef, via sin erfaringsmæssige baggrund og personlighed, hurtigt kan fungere meget selvstændigt.

Som person er du løsningsorienteret, velbegavet og arbejdsom. Du motiveres af kombinationen af praktiske opgaver og deltagelsen i ledergruppen. Du passer ind i et dynamisk miljø, og hvor der er skiftende arbejdsmængde i perioder. Alt afhænger af en ”god jul”. Du forstår vigtigheden i at have øje for detaljen, og dét at arbejde i en serviceorienteret virksomhed.

Du tilbydes:

En stilling med gode muligheder for at præge og udvikle økonomifunktionen. Du får et tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse, og du kommer tæt på hele forretningen og kan se effekten af dit arbejde og beslutninger. Du bliver en del af en fremgangsrig virksomhed, der i forvejen er førende på sit område og som går en spændende fremtid i møde. Løn og øvrige ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer og markedsvilkår.

Ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt Adm. dir Michael Schnor fra Arbodania A/S på 2320 7808 alternativt Partner hos Løfqvist & Gantzhorn A/S Morten Gantzhorn på 2266 4288.

Ansøgninger modtages gennem vores rekrutteringssystem, som kan tilgås via knappen nedenfor.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lundby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.