Find job

Stabs- og Arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune

Direktør, der kan give os det næste KIK

Aabenraa Kommune har siden kommunalreformen udviklet sig til at være en yderst veldrevet kommune. Måske på grund af den klassiske jyske beskedenhed har det ikke altid været så synligt for alle – for man kigger ofte derhen, hvor det ”buldrer og brager” på godt eller på ondt.
 
Det har ændret sig i de sidste par år. Ikke mindst Aabenraa Kommunes radikale omlægning af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet har givet genlyd i hele landet. Under de fængende overskrifter KINA, KIS, KIL og KIK har kommunen skabet helt nye logikker i den måde, der tages fat i de ledige på. Der er nemlig potentiale, selv der, hvor man næsten havde givet op.
 
Der er investeret massivt i udviklingen, men alle investeringerne har, til Arbejdsmarkedsudvalgets store tilfredshed, vist sig at være særdeles fornuftige. Det har krævet en god blanding af mod men også analysekraft at skabe denne udvikling.
 
Når vi vurderer på ansøgerne til stillingen som stabs- og arbejdsmarkedsdirektør, vil det derfor være vigtige parametre. 
 
Vi har derimod ikke nødvendigvis brug for, at du kommer med en særlig viden om arbejdsmarkedsområdet. Det er dit gode hoved og - ikke mindst - dine solide økonomi-kompetencer, der skal gøre dig til en vigtig medspiller i næste KI-projekt.
 
Du vil møde et konstruktivt samarbejdende politisk niveau, en direktion der insisterer på et direkte og aktivt holdspil og fem dygtige chefer der forventer rigtig god ledelse og sparring. Og alle håber, at din dygtighed er koblet med menneskeligt format og evnen til at være både tydelig, men også lyttende.
 
Stillingen besættes på kontraktvilkår med en forventet årsløn på 950.000 – 975.000 kr. Dertil kommer kontrakt- samt pensionstillæg.

Yderligere oplysninger

Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos Kommunaldirektør Tom Ahmt, tlf. 2899 3111.

Den uddybende job- og personprofil uploades senest mandag den 15. maj.

Ansøgning

Ansøgningen sendes via linket, så den er modtaget senest den 5. juni 2017 kl. 8.30.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aabenraa

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.