Find job

Produktionschef

Ledelse + optimering af arbejdsgange + daglig drift
Nordsjælland

Med reference til afdelingsdirektøren får du et bredt ledelsesmæssigt ansvar for de ca. 15 medarbejdere, der varetager planlægning, produktion, dokumentation og back office. Uforudsigelighed er et fast bestanddel i den daglige produktion. De selvstyrende produktionsteams arbejder ude af huset, og de vil uundgåeligt støde på forhold, som ikke kan forudses i planlægningsfasen.

Nogle af dine vigtige opgaver bliver derfor at sikre

  • optimal informationsudveksling mellem salg/planlægning og produktionsteamene
  • proaktiv kommunikation med kunderne omkring selve produktionsgennemførelsen
  • løbende erfaringsudveksling mellem teamene og de øvrige afdelinger i huset
  • opfølgning i forhold til arbejdsgange, sikkerhed, samarbejde.

Som ansvarlig for den daglige planlægning, produktion og dokumentation/kvalitetssikring af udførte opgaver bliver du samlingspunktet i hverdagen. De fleste dage vil du være på kontoret afløst af dage med besøg ude hos de forskellige produktionsteam for at sikre dig en hands on fornemmelse af de udfordringer, som produktionsteamene møder.

Lederprofil med teknisk interesse, overblik og flair for at strømline arbejdsprocesser. Din lederstil er kendetegnet ved at være lyttende, involverende og nærværende.

Du formår at samle et hold, skabe gejst og med en naturlig autoritet udstikke de nødvendige retningslinjer, så holdet spiller effektivt sammen. Du kommunikerer tydeligt, afstemmer forventninger og har den fornødne robusthed til at gennemføre forandringer på en motiverende måde.

Der er mange tekniske facetter i både udstyr og det stykke arbejde, der udføres i de forskellige selvstyrende teams. Hvilken type teknisk uddannelse du medbringer, er ikke så vigtig. Til gengæld er det afgørende, at du har ledererfaring kombineret med nysgerrigheden og lysten til at lære et nyt fagområde – og ikke mindst, at du kan se dig i jobbet i en længere årrække.

Det forventes, at du i tidligere jobs har været drivkraften systematiske forbedringer i arbejdsprocesser, baseret på både IT-værktøjer, disciplin og kvalitetsfokus.

Del af både det lokale og det landsdækkende lederteam. Du får adgang til sparring med brancheerfarne ledere og masser af mulighed for at påvirke den videre udvikling. Kulturen i virksomheden er præget af stor faglig stolthed, loyalitet og en jordnær omgangsform.

Mail ansøgning/CV mærket til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S: LR@LRHR.dk

Du kan søge i fuld diskretion. Vores kunde bliver først bekendt med din ansøgning, når det er specifikt aftalt.

Indledende samtalerunde gennemføres 6. juni 2017.

Særdeles stærke kompetencer inden for deres nicheområde er grundlaget for denne økonomisk solide og veletablerede virksomhed. En stabil vækst gennem mange år har resulteret i samlet ca. 60 medarbejdere, og der er fortsat gode fremtidsperspektiver og vækstmuligheder. Blandt andet er virksomheden i gang med de indledende planer om et nyt domicil. Virksomheden løser med udgangspunkt fra kontorer i Nordsjælland og Jylland opgaver i hele Danmark og er anerkendt for at levere kvalitetsydelser til deres kunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nordsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.