Find job

Social Media Manager (AC-fuldmægtig)

SDU ligger i top i tilstedeværelsen på sociale medier blandt de danske universiteter. Den position har vi arbejdet målrettet på at opnå gennem de seneste 8 år. Ambitionen er også i fremtiden at være i toppen, når talen falder på universiteter og sociale medier. Derfor søger vi nu til en nyoprettet funktion i SDU Kommunikation en erfaren SoMe-manager, med forventet start 1. august 2017. 

Om jobbet

SDU Kommunikation har som sin vigtigste opgave at styrke SDU´s brand. Som vores nye SoMe-manager er det dit ansvar at bidrage til at løse den opgave på de sociale medier, og du bliver den drivende kraft bag indsatsen, der skal sikre rette indhold på rette kanaler. 

Udover udarbejdelse og implementering af SDU´s strategi for sociale medier skal vores nye SoMe-manager lykkes med følgende opgaver:  

  • Vedligehold og udvikling af vores profiler på de sociale medier.
  • Planlægning og eksekvering af kampagner – både SDU Kommunikations  egne kampagner og kampagner for vores fakulteter og andre enheder.
  • Analyse, optimering og rapportering på vores SoMe-indsats og koble det til målinger og statistik fra Google Analytics etc.
  • Produktion af indhold, der bidrager til at brande SDU.
  • Professionel rådgivning af organisationen i brug af sociale medier.

 Du indgår i en nyetableret content-redaktion, der skal give liv til alle universitetets gode historier på tværs af vores platforme. Du samarbejder tæt med kollegaerne i afdelingen, men også med kollegaer ude i organisationen.

Om dig

Du har flere års erfaring fra en lignende stilling eller fra bureau. Du er en stærk kommunikatør med en grundlæggende forståelse for, hvad der er godt content i forhold til målgruppen, og du har dokumenteret strategisk og operationel erfaring med kommunikation på sociale medier. 
Du er kreativ og velformuleret, når det kommer til udvikling af fængende indhold. Og analytisk og struktureret, når det kommer til annoncering, algoritmer og SEO. Du tænker multimedielt og ser også identifikation af ambassadører og samarbejde med influensers som en del af indsatsen.
Du er drevet af en nysgerrig på området og spotter muligheder, hvor de opstår. Du går gerne forrest med de nye ideer, men formår samtidig at samle vores samarbejdspartnere omkring et fælles mål. 
Du er resultatorienteret og får ting til at ske. Samtidig er du holdspiller, der tager medansvar for afdelingens samlede virke og trivsel. 

Om SDU Kommunikation

SDU Kommunikation er en del af SDU´s Fællesadministration og består af 20 engerede medarbejdere, der alle har til huse på SDU´s campus i Odense. Afdelingen har det overordnede ansvar for SDU’s interne og eksterne kommunikation, hvor universitet står som afsender. Vi er ansvarlige for universitetets strategiske kommunikation og arbejder altid med udgangspunkt i universitetets strategi og aktuelle strategiske indsatser. Vi løser opgaver for rektorat og direktion på SDU-niveau med et skarpt fokus på opgaver, der bidrager til at styrke brandet, heri blandt presse, online tilstedeværelse og events. 
Du bliver en del af en afdeling, der er i gang med at implementere universitetets ny kommunikationsstrategi. Afdelingen er derfor i fuld udvikling, og vi lægger os hver dag i selen for at levere professionelle løsninger på opgaverne. Tempoet er ofte højt, men vi har altid plads til smil og løfter i flok.  Vi vægter kvalitet og drive. Det samme forventer vi af dig.

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid, og dit arbejdssted vil være på campus i Odense. Stillingen refererer til afdelingslederen i SDU Kommunikation. 

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 24 og 25 2017.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Anja Nyvold Christophersen 6011 2088/ anny@sdu.dk eller afdelingsleder Ditte Bundesen 2912 5809/ dbb@sdu.dk.

Tjenestested: Odense

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på siden.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.