Find job

Senior Project Manager

 

Spændende og komplekse IT-baserede projekter i nordisk set-up

Der er fart på i succesfulde Ascom, som er en af verdens førende leverandører af trådløse kommunikationsløsninger til bl.a. hospitaler, plejehjem, psykiatrien og kriminalforsorgen. Som en del af en international koncern har Ascom direkte adgang til forskning, udvikling og den nyeste teknologiske viden og produkter. Nu har du muligheden for at blive en del af det nyetablerede nordiske Professional Services team, da Ascom søger en erfaren Project Manager til kontoret i Glostrup. Du vil få ansvar for nogle af Ascom's spændende og komplekse IT-baserede projekter, som omfatter både implementering af eksisterende løsninger, men også udvikling af ny (software) funktionalitet efter kundernes behov.

Med stort fokus på kundetilfredshed og kvalitet er det er dit ansvar at projekterne forløber gnidningsløst, effektivt og som planlagt indenfor den givne tids- og økonomiramme. Du sikrer fremdrift, og du bliver den initierende og drivende kraft, der planlægger, styrer og koordinerer projektforløbet i overensstemmelse med kundernes forventninger, de indgåede aftaler og aftalte milestones. Samtidig sørger du for den løbende dialog med kunderne, ligesom du sikrer den løbende rapportering til styregruppen, både internt og eksternt samt en god projektaflevering.

Som Senior Projektleder har du en bred tværorganisatorisk kontaktflade i Ascom, hvor du arbejder tæt sammen med kollegerne i IT, Udvikling, Salg og Service. Du skal gennem din tilgang og kommunikation sikre commitment fra alle involverede parter f.eks. på tværs af Norden. Lejlighedsvis bliver du involveret i salgsfasen over for kommende potentielle nordiske kundeprojekter.

Stærke projektlederegenskaber og gode kommunikationsevner

Som ideel kandidat til stillingen har du sandsynligvis en uddannelse på kandidatniveau indenfor IT eller lignende. Du har flere års relevant erhvervserfaring, heraf min. 5 års konkret erfaring med styring af store komplekse projekter af en flerårig varighed, hvor kundetilfredshed og 'gate-styring' er signifikante succeskriterier. Kendetegnende for dine projekter er at disse har omfattet softwareleverancer og -udvikling set i et kundeperspektiv, kunder i den offentlige sektor (gerne sundhedssektoren) samt økonomi- og ressourcestyring. Analytisk sans og evnen til at sparre på både det strategiske og operationelle niveau er kendetegnende for dig. En certificering i Prince2, PMI eller ITEL vil være en fordel.

Som person er du fleksibel, robust, og har et højt energiniveau samt det nødvendige drive til at få tingene til at ske. Du arbejder selvstændigt og trives i en organisatorisk tværgående rolle, hvor din succes bl.a. er afhængig af dine kommunikationsevner og din naturlige evne til at motivere forskellige mennesker i arbejdet for at nå et fælles mål. Din arbejdsstil kendetegnes ved struktur, overblik og fokus på deadlines samt de kardinale detaljer - alt imens du tænker på forretningen. Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk både i skrift og tale.

Er det netop dig, vi leder efter?

Her har du muligheden for et selvstændigt job med stort ansvar, og som en del af en nordisk organisation kan jobbet indebære rejser udenfor Danmark - primært i Norden. Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg eller Recruitment Specialist Cecilie Peuron-Berg på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV - helst som pdf eller word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Ascom er verdens førende leverandør af trådløse kommunikationsløsninger til bl.a. håndtering af arbejdsprocesser, mobilitet, alarmer og tidskritisk information herunder fx hjertestop, traume-, personsikring og patientkald. På verdensplan har Ascom installeret mere end 70.000 systemer på hospitaler og plejehjem, i industrien og psykiatrien samt i kriminalforsorgen. Ascom Nordic er en del af Ascom Wireless Solutions (www.ascom.com/ws), der ejes af den schweiziske, børsnoterede koncern Ascom (Swiss) AG. I Danmark har Ascom 44 medarbejdere fordelt på kontorer i Silkeborg og Glostrup. Du kan læse mere på www.ascom.dk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Glostrup
Reference: 1704.012
Virksomhed: Ascom

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.