Find job

CFO

Er økonomistyring, regnskab og rapportering din metier, og er du hands-on på de væsentlige KPI’er i forhold til likviditet og cashflow? Er du analytisk stærk med en kritisk sans og gennemslagskraft? Og formår du at holde fokus på både stabil, daglig drift og strategisk, fremadrettet udvikling? 

Optimal økonomistyring og professionalisering 

Som en del af den daglige ledelse får du det samlede ansvar for økonomi, regnskab og bogholderi. Din hovedopgave bliver at forbedre og udvikle de driftsøkonomiske styringsværktøjer i hele værdikæden med afsæt i forretningens behov, som grundlag for optimal beslutningstagning i ledelsen. Som en naturlig del heraf er du tæt på forretningen, forretningsprocesserne og forretningskritiske fokusområder for at sikre, at både systemer og kontroller understøtter dig effektivt i den løbende rapportering, således du hele tiden har overblik over såvel helhed som detalje. Centrale opgaver knytter sig til: 

  • Økonomistyring og rapportering  
  • Løbende udvikling af virksomhedens driftsøkonomiske styringsværktøjer med særlig vægt på fabriksregnskab og projektregnskab på interne udviklingsprojekter  
  • Budgettering og forecast 
  • For- og efterkalkulationer, herunder løbende analyse, optimering og opfølgning på arbejdskapital, materialeomkostninger og timeforbrug samt kapacitetsberegninger og -styring afledt af de forretningsmæssige processer 
  • Likviditets- og risikostyring samt cash management  
  • IT 
  • Ledelse 
  • Sparring med den øvrige organisation  
  • Deltagelse på ledergruppe- og bestyrelsesmøder 

Du bliver en del af en professionelt drevet virksomhed, hvor næste skridt skal tages med henblik på profitabilitet og fremtidig vækst. Afgørende herfor er, at interne kontroller og processer optimeres og udvikles. Vi søger derfor en forretningsorienteret CFO, der på ledergruppeniveau byder ind med præcise analyser, udfordrende spørgsmål, positiv opfølgning og godt humør. Økonomirutinerne behersker du, og du er ikke bange for selv at tage fat i opgaverne.  

Spillende træner, dygtig leder og eksekverende til fingerspidserne 

Du har en økonomisk uddannelse, såsom en cand.merc.aud., cand.merc. eller HD-R, og nogle års erfaring med økonomi, regnskab og IT i en international produktionsvirksomhed. Du kan komme fra en tilsvarende rolle eller se denne mulighed, som det næste naturlige skridt i din karriere. Din faglige viden giver dig en dybdegående forståelse af værdikæden i en produktionsvirksomhed med en vis kompleksitet, ligesom du er skarp på ERP/IT og kan sætte ”strøm” til processerne. 

Du er knivskarp på tal og kendt for at have et godt overblik og være et skridt foran i dine analyser, fordi du som person hurtigt gennemskuer problemstillinger og evner at koble tal med forretningsforståelse. Dette kombineret med din faglige viden gør dig til en efterspurgt sparringspartner, både blandt lederkolleger og medarbejdere. Du er struktureret, analytisk og bevæger dig naturligt fra bestyrelsesmøder til maskinrummet. Engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale er et krav.  

Fremtidsmuligheder 

Du får en perspektivrig udfordring, hvor du gennem din deltagelse i ledelsen får direkte indflydelse på den videre udvikling, når fundamentet er på plads, og hvor dit aftryk og bidrag vil være synligt.  

Ansøgning og cv 

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål om jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Anders Jørgensen på tlf. 3051 7789. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nordjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.