Find job

Valideringsingeniør

Til vores tekniske afdeling søges en valideringsingeniør med flair for GxP-dokumentation.

I teknisk afdeling er vi 9 medarbejdere, der supporterer hovedsædet i Sydhavnen samt fem tilhørende lokationer. Vi har ansvaret for blandt andet validering af teknisk udstyr og lagre til opbevaring af lægemidler, temperatur- og fugtstyring af lagre herunder køl/frost, tyveri- og brandsikring, rengøring og skadedyrssikring.

Primære arbejdsopgaver

Som vores nye kollega i teknisk afdeling får du et udfordrende og selvstændigt job i et uhøjtideligt og travlt arbejdsmiljø. Du får i høj grad mulighed for at præge jobfunktionen og skal varetage følgende opgaver i et tværfagligt samarbejde:

  • Validering/kvalificering i henhold til Nomecos valideringsstrategi - herunder valideringsplaner fra DQ til PQ samt risikovurdering
  • Valideringsdokumentation for udstyr og medicinlagre på alle Nomecos lokationer
  • Temperatur- og fugt-mapping af medicinallagre herunder ambient/køl/frost
  • Kalibrering af måleudstyr
  • Deltage i kundeaudits og myndighedsinspektioner
  • Vedligeholdelse og opdatering af SOP’er i vores Quality Management-system (QMS) i samarbejde med øvrige medarbejdere i teknisk afdeling
  • Ansvarlig for håndtering af afvigelser samt implementering af korrigerende handlinger
  • Ansvarlig for håndtering af ændringssager (change control)
  • Kvalitetssikring af kontrakter med eksterne serviceleverandører

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med udarbejdelse af kvalificerings-/valideringsdokumentation
  • Har praktisk erfaring med validering af udstyr og gerne kendskab til mapping af faciliteter
  • Er struktureret og grundig
  • Leverer høj kvalitet til tiden
  • Er selvstændig og samtidig evner at arbejde i teams
  • Har gode formuleringsevner (dansk/engelsk i skrift og tale)

Personprofil

Vi forestiller os, at du er ingeniør eller har en anden relevant naturvidenskabelig uddannelse. Du har formentlig et par års erfaring, og du arbejder selvstændigt med opgave- og problemløsning. Du er udadvendt og serviceminded, og din fleksibilitet gør dig til en god samarbejdspartner i forhold til husets mange forskellige kolleger og opgaver.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Uhre på 3614 2260 eller HR-konsulent Marianne Funch på 3614 2004.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

5. juni 2017

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.