Find job

Financial Controller søges til TV 2 i Odense


Beskrivelse

Til TV 2 i Odense søger vi en frisk, udadvendt og erfaren Financial Controller. Du vil blive en del af en større regnskabsafdeling på godt 10 medarbejdere i Odense, hvor du vil være sparringspartner for de øvrige medarbejdere i økonomiafdelingen og fungere som højre hånd for regnskabschefen i forhold til projekter. Arbejdet foregår i et uformelt og dynamisk miljø. Dine opgaver vil omfatte:

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af intern månedsrapport, som omfatter konsolideret regnskab med budgetopfølgning, resultat pr. kanal og afdeling
  • Udarbejdelse af årsrapporter, halvårs- og kvartalsrapporter for TV 2-koncernen og moderselskabet
  • Indlæsning, koordinering og konsolidering af budgetter
  • Ansvarlig for intercompany
  • Ansvarlig for rapportering og afregning af moms - både dansk moms og EU-indberetninger. Rådgivning af kollegaer indenfor regnskab og moms
  • Ansvarlig for kontoplan og vedligeholdelse af datastruktur i ERP-system
  • Udarbejde transfer pricing dokumentation
  • Deltage i udvikling af processer, økonomistyring og rapportering
  • Ad hoc-projekter

Om virksomheden

TV 2 Danmark A/S beskæftiger mere end 1.100 medarbejdere og driver TV 2 samt en række søsterkanaler som for eksempel TV 2 News og TV 2 Zulu, samt en række online tjenester. I virksomheden er der en uformel stemning som blandes med en dynamisk tilgang til opgaverne og en professionel tilgang til kunderne. Der lægges vægt på gode personaleforhold, hvilket bl.a. afspejler sig i lang anciennitet blandt medarbejderne. Der tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforeninger og kantine.

Personlige kompetencer

Som person er du selvstændig, ansvarsbevidst og tager gerne initiativ til forandringer. Du er kvalitetsbevidst og har en struktureret og grundig tilgang til dine arbejdsopgaver. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt, og du forstår at jonglere med mange bolde i luften på en gang. Du er en engageret medarbejder, der er fleksibel og sætter en ære i at overholde dine deadlines.

IT-kompetencer

Du har flair for IT og har rigtig gode Excel-kundskaber. Har du arbejdet med AX2012 er det en fordel.

Erfaring og uddannelse

Du har en HD-R eller Cand.merc.Aud. og flere års erfaring fra en lignende stilling.

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Laursen hos ProSelection kan kontaktes på Tlf. 70 22 70 79.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.100 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY - tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning på cirka 2,5 milliarder kroner. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk

Job ID: 2786
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Odense
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.