Find job

Struktureret studentermedhjælper

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en studentermedhjælper til arkivering af korrespondance, samt diverse administrative opgaver.

Du bliver en del af Project Support enheden (PS), som foruden Document Management også har ansvaret for QA, Forsikring, Planlægning, Cost Control og Kontraktadministration. Enheden har pt. i alt 40 engagerede og dygtige medarbejdere.

Ansvarsområde

Du vil indgå i et samarbejde med Document Management team, som du vil koordinere din arbejdstid og opgaver med.

Opgaver

  • Arkivering af ind- og udgående korrespondance, både digitalt og papir
  • Opdatering og vedligeholdelse af digitalt arkiv og papirarkiv
  • Diverse administrative opgaver

Profil

Du er struktureret og analytisk. Du skal være i stand til at overskue og se essensen af en tekst (brev, mail mm) med henblik på optimal arkivering. Du skal have et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør.

Kvalifikationer

  • Studerende på BA eller kandidatniveau, med minimum 1 år tilbage af din studietid
  • Gode engelskkundskaber
  • Gode IT-kundskaber

Vi tilbyder

Du får et udviklende job i et fagligt stærkt og levende miljø på en spændende arbejdsplads, der har ansvaret for at drive metroen og bygge de nye metro- og letbanelinjer i hovedstadsområdet. Vi tilbyder løn i henhold til overenskomst, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår og gode kolleger.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen – vi er selvfølgelig fleksible i forhold til at tilpasse arbejdstiden i forhold til et studie.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Teamleder, Project Support, Judith Nedergaard Svendsen på telefon 3311 1700.

Ansøgningsfrist fredag den 2. juni 2017. Vi læser dog ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via "Søg jobbet her".

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

2. juni 2017

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Struktureret studentermedhjælper

Kontaktperson:
Judith Nedergaard Svendsen

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

m.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.