Find job

Marketing Automation Specialist søges til førende IT-virksomhed

Brænder du for marketing automation? Har du et forretningsorienteret mindset og fokuserer du målrettet på performance via omnichannel markedsføring? Så har vi jobbet til dig.

Om stillingen

En nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i udvikling af området, og du bliver en del af en nordisk Marketingafdeling, hvor der er meget kort fra tanke til handling. Vi har store ambitioner på det digitale område, herunder at videreudvikle og effektivisere vores digitale markedsførings- og kommunikationsprogrammer.

Din primære opgave bliver at eksekvere på en ambitiøs marketing automation-strategi på tværs af kunderejsen fra acquisition, onboarding, engagement og retention.

Du kommer sammen med resten af nordisk marketing til at planlægge og afvikle marketing automation-programmer, der skaber relevans overfor specifikke målgrupper, så vi er til stede på det rette tidspunkt, med det rette budskab, via den rette kanal over for den rette person.

Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag i en nordisk organisation. Vi arbejder i et højt tempo og løfter i flok. Du får en central rolle i et nytænkende og passioneret team, hvor dine ideer og input vil blive både værdsat og respekteret, og du får rig mulighed for at dygtiggøre dig samt udvikle dig yderligere inden for området.

Du er…

Den ideelle kandidat er digital native og har siddet med strategi og eksekvering af livscyklusprogrammer i min. 2 år for en B2B-virksomhed. Derudover er den ideelle kandidat:

  • passioneret omkring digital forretningsudvikling og følger med i de seneste trends inden for marketing automation og omnichannel marketing
  • stærkt fokuseret på, at nye marketingtiltag understøtter den overordnede forretningsstrategi og møder de opsatte KPI-mål
  • databaseret i sin arbejdsform og formår at omsætte data og insights til konkrete optimerings- og handlingsinitiativer
  • i besiddelse af en solid forståelse for content marketing samt planlægning og eksekvering af digitale kampagner
  • én med hands on erfaring med forskellige email-marketingplatforme, gerne Pardot
  • en stærk projektleder der kan håndtere mange bolde i luften og overholde deadlines
  • i besiddelse af solide analytics evner, og gerne vant til at arbejde med Google Analytics

NTI tilbyder…

Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed, god mulighed for sparring, behagelig stemning og kolleger, der brænder for deres job.

Hos NTI bliver du en del af en succesfuld it-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger. Hos NTI CADcenter A/S synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde. Vi kan tilbyde fordelene ved at være en ambitiøs og dynamisk it-konsulentvirksomhed, der er med forrest i feltet, samtidig med at vi er en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet og økonomisk stabilitet. Du får en spændende, alsidig hverdag med stor mulighed for fagligt at blive stimuleret i et dynamisk miljø. Samtidig tilbyder vi god frokostordning, sundhedsforsikring og forskellige personalegoder.

Hos NTI CADcenter A/S er vi stolte af…

at være én af Europas største leverandører af løsninger og rådgivning inden for CAD, BIM, PLM, GIS, dokumenthåndtering og Facility Management til industri- og byggebranchen. Vores vigtigste opgave er via rådgivning, sparring, kurser, konsulentbistand og software at hjælpe vores kunder med at blive de bedste og mest effektive inden for deres felt.

Vi startede som Nordisk Tegnemaskine Industri A/S (NTI) i 1945 og har mere end 30 års erfaring som totalleverandør af CAD. Vores fokus er konstant på branchens og vores kunders udvikling, hvilket bliver understøttet af vores egen udviklingsafdeling og vores omkring 225 højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere fordelt omkring i Norden. Heraf er 120 lokaliseret i DK i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Århus.

Interesseret?

Du er velkommen til at høre mere hos Nordisk Marketingchef Merethe Munk Nielsen på mmn@nti.dk eller tlf. 2829 6294.

Se også mere på www.nti.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.