Find job

Regnskabschef med empatisk ledelsesprofil

P+ søger en dygtig og engageret regnskabschef med ledelseserfaring. Som regnskabschef får du mulighed for at præge en organisation i rivende udvikling, hvor vi bl.a. står over for at implementere en ny risikobaseret investeringsstrategi. 
Regnskabschefen indgår i finansafdelingens ledergruppe sammen med vores CFO og risikochef. 

Dine ansvarsområder

  • Ledelse af pensionskassernes regnskabsfunktion, hvor der i dag er 6 ansatte med forskelligartet baggrund.
  • Ansvaret for backoffice-funktionerne og udviklingen heraf, herunder registrering, kontrol og værdifastsættelse af pensionskassens aktiver.
  • Ansvaret for den eksterne finansielle rapportering, herunder årsrapporter og halvårsrapporter.
  • Ansvar for tilrettelæggelse af pensionskassernes skatte- og momsstrategi.
  • Ansvar for udarbejdelse af pensionskassernes budgetter og budgetopfølgning.
  • Løbende optimering og automatisering af interne processer og procedurer.
  • Koordinering og samarbejde med interne og eksterne stakeholders, bl.a. vores eksterne revision.

Din profil

Vi leder efter en regnskabschef med en tydelig og empatisk ledelsesprofil. Du motiveres af at arbejde sammen med andre og er en stærk kommunikator. Du er systematisk og god til at bevare overblikket selv i komplekse situationer. Endvidere har du øje for at skabe udvikling af både medarbejdere og arbejdsgange.  

Dine kvalifikationer

Din faglige profil er en baggrund med en relevant økonomisk uddannelse og herudover har du:

  • mindst 4-5 års relevant erfaring som leder af en regnskabsfunktion i den finansielle sektor
  • eller mindst 4-5 års relevant erfaring som leder af Operations eller backoffice-funktion i den finansielle sektor
  • eller mindst 4-5 års erfaring med revision af finansielle virksomheder. 

Det forventes, at du har stor erfaring med Excel og et godt kendskab til resten af Office-pakken. Det er desuden en fordel, men ikke er krav, at du har et vist kendskab til Navision og Portman.

Vi tilbyder

I P+ vægter vi personlig og ledelsesmæssig udvikling højt. Du får fagligt stærke kolleger og en professionel tilgang til arbejdet, hvor der også er plads til at have det sjovt sammen. Du vil få en unik mulighed for at få indflydelse på udviklingen i virksomheden fremover, og du vi i høj grad selv kunne være med til at præge dit job. 
Glade og engagerede medarbejdere er en grundsten i P+. Derfor tilbyder vi bl.a. sundhedsforsikring, løbeklub, kantine-, frugt- og massageordning til vores medarbejdere. 

Kontakt

Vil du høre mere om stillingens faglige indhold, er du velkommen til at kontakte CFO Mads Stougaard på  
+45 4011 6147 eller mst@pplus.nu.

Send din korte motiverede ansøgning og CV til HR- og direktionssekretariatschef Camilla Vogn Kjær på cvk@pplus.nu, og skriv venligst ”Ansøgning: Regnskabschef” i emnefeltet.

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Tiltrædelse efter nærmere aftale, men gerne 1. september, hvis muligt. 
Læs mere om pensionskasserne på www.dip.dk og www.joep.dk

P+ er et administrationsfællesskab for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP). Medarbejderne i P+ varetager alle administrative funktioner for JØP og DIP og deres tilsammen knap 90.000 medlemmer. P+ har i dag mere end DKK 112 mia. under forvaltning og har voksende medlemstal og indbetalinger. I P+ er vi knap 80 medarbejdere fordelt på mange forskellige funktioner. Vi har kontor i Flintholm Company House, lige ved Flintholm Station centralt på Frederiksberg.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.