Find job

Sourcing Manager

Virksomheden

Ferrosan Medical Devices A/S Biomaterials udvikler og producerer hæmostatiske produkter, der anvendes til at standse blødninger under operation. Produkterne bliver markedsført og distribueret i mere end 100 lande via samarbejdspartneren Ethicon Biosurgery, der er en del af Johnson & Johnson. Virksomheden har ca. 160 medarbejdere og bor i Søborg. Se mere på www.ferrosanmedicaldevices.com.

Supply Chain Management er en del af Operations, som er et centralt område i Ferrosan Medical Device. Afdelingen består af 10 engagerede medarbejdere, som arbejder med stor selvstændighed og høj kompleksitet. Teament håndterer ansvarsområder som b.la. forecasting internt og eksternt, udvælgelse og styring af Contract Manufactures og leverandører, produktions- og indkøbsplanlægning, shipping, customer service samt løbende udvikling og optimering af Supply Chain-processer.

Der er dagligt stor kontaktflade og samarbejde med kvalitetsafdelingen, finansafdelingen og produktionen. Ligesom afdelingen inddrages, når der udvikles nye produkter med input til materialespecifikationer, valg af leverandører og opsætning af transport og Supply Chain-flow. Kort sagt håndterer afdelingen hele forsyningskæden fra indkøb af råvarer og ydelser, til kunderne fakturerer produkterne.

Sourcing Manager

med lyst til at arbejde på tværs af indkøb

  • Førende virksomhed inden for sit felt
  • Du kan gennemskue komplekse sammenhænge og har overblik
  • Du er udadvendt og kan kommunikere på alle niveauer

Udfordring

Ønsker du en spændende hverdag, hvor du kombinerer din kommercielle viden med produktionsprocesser i en GMP-styret verden i en international virksomhed i vækst? Så kan du være den rette Sourcing Manager for Ferrosan Medical Devices. Sammen med dine kollegaer bliver det din opgave, at sikre et robust indkøbs- og leverandørsetup for at nedbringe omkostninger - under hensyntagen til kvalitet, driftssikkerhed og risikostyring.

Du får ansvaret for, at udføre og følge op på leverandørudvælgelse, -godkendelse, -styring, -performancemåling, -samarbejde samt evaluering. Derudover vil du få ansvaret for, at sikre løbende udvikling, forbedringer og beskrivelse af indkøbs- og leverandørrelaterede processer. For at blive en succes, arbejder du i tæt samarbejde med bl.a. udviklingsafdelingen, kvalitetsafdelingen og dine SCM-kollegaer. Sidst men ikke mindst, bliver du engageret i udarbejdelse og vedligeholdelse af leverandør- og indkøbsstrategier.

Da dit ansvarsområde spænder over både drift- og procesudvikling, kræver det gode samarbejdsevner og overblik for at navigere mellem de forskellige opgaver og samarbejdspartnere, både internt og eksternt.

Hverdagen er præget af mange forskellige opgaver og byder ofte på spændende udfordringer.

Ferrosan Medical Devices tilbyder en spændende og varieret hverdag i en højmotiveret organisation. Virksomheden tilstræber et arbejdsklima, der motiverer medarbejderne til et effektivt og samtidig godt samarbejde, som giver glæde ved arbejdet. Der er en fri omgangstone, et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø præget af engagement og handling. Det betyder, at du kan sætte dit præg og gøre en forskel. Har du den rette personlighed og drive, får du også store muligheder i fremtiden. Du refererer til Director of Supply Chain Management.

Talent

Du har en stærk teoretisk baggrund som ingeniør, økonom eller inden for Supply Chain, suppleret med +5 års erfaring inden for indkøb og/eller Supply Chain, gerne fra produktion af medicinsk udstyr eller den pharmaceutiske industri. Du har erfaring med håndtering af leverandører eller Contract Manufacturing.

Du er god til at kommunikere skriftligt og til at dokumentere dit arbejde. Din indstilling er positiv og serviceorienteret i forhold til teamets primære funktion og hele virksomheden. Du har erfaring med kvalitetskrav og dokumentation, gerne fra lignende industri, og du kan lide, at have travlt og have mange bolde i luften.

Du er åben, troværdig og har en god gennemslagskraft. Du kan gennemskue komplekse Supply Chain-processer og sikre, at de overholder gældende kvalitetskrav.

Du er forretningsorienteret og har sans for detaljen, dog uden at miste det store overblik. Du har ordenssans, præcision i det udførte og lader dig ikke slå ud af udfordringer.

Du evner at kommunikere med folk på alle niveauer og prioriterer samarbejde med både eksterne og interne partnere højt. Du har et godt humør og kan lide at arbejde i en flad organisation med en afslappet omgangstone. Du taler og skriver fremragende engelsk.

Ansøgning

Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Ferrosan Medical Devices og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1573/ Sourcing Manager” via e-mail til job@besttalent.dk eller til Best Talent, Rungstedvej 41, DK-2970 Hørsholm. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.