Find job

Erfaren regnskabs- & økonomichef

søges til solid virksomhed i Midtjylland

Beskrivelse

Som regnskabs- & økonomichef får du det overordnede ansvar for virksomhedens økonomifunktion og bliver en del af ledelsesgruppen. Virksomheden er de seneste år vokset markant og har derfor brug for et øget fokus på økonomistyring. Rollen som regnskabs- & økonomichef vil være fokuseret på optimering og udvikling af økonomfunktionen, således at den kan understøtte den øvrige organisation med analyser og rapporter. Du vil derfor få en meget varieret arbejdsdag, hvor du vil tage hånd om daglige problemstillinger i samarbejde med medarbejderne, ligesom du vil være den drivende faktor i udviklingen af rapportering og økonomistyring.

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse af 3 medarbejdere
  • Backup for medarbejdere
  • Analyser og controlling
  • Rapportering til ledelse og bestyrelse
  • Forberedelse af årsregnskab til revisor
  • Optimering og udvikling af økonomistyring
  • Kontakt til eksternt lønbureau
  • Kontakt til bank, forsikring, IT-leverandør og revisor
  • Ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Virksomheden er en solid og velkonsolideret danskejet produktionsvirksomhed, der har eksisteret i mere end 75 år og som beskæftiger godt 130 medarbejdere. Virksomheden fremstiller produkter af højeste kvalitet til primært det europæiske marked, hvor den er markedsleder inden for sit felt. På virksomhedens hovedsæde er administration og størstedelen af produktionen samlet. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold herunder sundhedsforsikring og pensionsordning.

Personlige kompetencer

Du er en struktureret og kvalitetsbevidst person med gode analytiske evner og nysgerrighed i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik, høj arbejdskapacitet og er vant til at overkomme mange opgaver i din hverdag, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Din arbejdsform er proaktiv, og du er vant til selvstændigt at tage hånd om dine opgaver. Herudover har du god forretningsforståelse og trives i en udadvendt rolle med mange kontakter.

IT-kompetencer

Du har flair for IT

Uddannelse & erfaring

Du har en HD eller cand.merc. og som minimum flere års erfaring som økonomichef fra en mellemstor eller stor virksomhed.

Sprog

Engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen & Christina Nielsen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Billund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.