Find job

Marketingkoordinator

Marketingkoordinator med stærke online-kompetencer
 

LINAK A/S er en privatejet og særdeles velkonsolideret dansk virksomhed. LINAK A/S har siden 1976 haft en eksplosiv vækst og har i dag produktions- og salgsdatterselskaber over hele verden. LINAK Danmark A/S, der er 100% ejet af LINAK A/S, er det danske salgs- og serviceselskab i LINAK koncernen. LINAK Danmark har ansvaret for det danske og polske marked og tæller ca. 45 dygtige medarbejdere. Disse arbejder til dagligt med at imødekomme kundernes ønsker og behov for elektriske aktuatorsystemer, der kan håndtere enhver tænkelig hæve-, sænke-, justerings- eller reguleringsopgave.

Vil du være en del af en kompetent og professionel marketingfunktion?

Med reference til den Marketings- og kommunikationsansvarlige bliver din primære målsætning at styrke marketingindsatsen hos LINAK Danmark med fokus på det danske marked. Dine ansvarsområder bliver at koordinere aktiviteterne i Danmark, udarbejdelse af marketingmateriale til lokale marketingaktiviteter samt opfølgning på aktiviteter i blandt andet Google Analytics. LINAK Danmark A/S har igennem de seneste år været på en digital rejse og vi har øget vores indsats omkring content marketing. Denne rejse er langt fra slut endnu, og du og dine online-kompetencer vil komme til at spille en væsentlig rolle i, at vi fortsat udvikler os.

Din hverdag vil være præget af mange forskellige marketingopgaver, herunder opdatering af vores sociale medier, interne infoskærme, udsendelse af nyhedsbreve i Click Dimension, vedligehold og udvikling af CRM, opdatering af vores hjemmeside i Sitecore samt indsamling af resultater på ovenstående platforme. Derudover vil du også komme til at deltage i planlægningen af større projekter samt i udarbejdelsen af marketingstrategier, corporate brandingkampagner og messeplanlægning. Endvidere vil du i dagligdagen agere sparringspartner og idégenerator i samarbejdet med den Marketings- og kommunikationsansvarlige.

Dynamisk, struktureret og aktiv marketingperson

Du har en relevant mellemlang eller lang uddannelse og 2-3 års erfaring med B2B-markedsføring og interesse for tekniske produkter og løsninger. Som person er du åben og udadvendt, og du trives med at give og få aktivt med- og modspil fra dine kolleger.

Arbejdsmæssigt er du en selvstarter og arbejder selvstændigt, ligesom du evner at planlægge og få afsluttet opgaverne. Du formår ligeledes at sige fra og holde hovedet koldt, når der er travlt og mange bolde luften. Du har et grafisk øje og gerne erfaring med grafisk arbejde, da mindre grafiske opgaver vil forekomme. Du er rutineret bruger af Office og har kendskab til Adobe pakken. Du har erfaring med CRM, Google Analytics, SEO-/SEM, og har generelt IT-flair. Du er skriftligt velformuleret på dansk og begår dig flydende på engelsk i både skrift og tale. Der forventes at være ca. 15 rejsedage om året i jobbet.

Sjælden og spændende jobmulighed

Du tilbydes et job i en dynamisk og international virksomhed, der er kendt for at være en god arbejdsplads. Som marketingkoordinator får du mulighed for at deltage i et bredt spekter af marketingopgaver i en kompetent og effektfokuseret marketingfunktion. I det daglige vil du komme til at arbejde tæt sammen med sælgerne, som er en hel uundværlig kilde til, at marketing kan lykkes i vores arbejde. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, ligesom virksomheden har fokus på, at medarbejderne får mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt. LINAK Danmark A/S er beliggende i Silkeborg.

Søg jobbet…

Finder du dette job interessant, så send dit CV via "Søg jobbet her". Mrk. 278. 

Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender dit CV fra.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Marianne Thomassen på 6070 8696 eller seniorkonsulent Allan Karsberg på 2113 2169. 

Mrk.: 278

Geografi: Silkeborg

Kontaktperson: Marianne Thomassen

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.