Find job

Salgsorienteret direktør for Kalmar Huse

Kalmar-husene er kendt over hele Danmark og vores direktør er blevet headhuntet til et nyt job. Derfor søger vi en ny direktør, der formår at udnytte det kendte brand i er marked, der er vendt. Vi har allerede solgt ligeså mange fritidshuse i år som i hele 2016. Målet er at vokse mere end markedet på en profitabel måde, og det skal direktøren stå i spidsen for.

Opgaver:

Direktøren er en jordnær praktiker, der skal drive og udvikle alle dele af organisationen inden for de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer. Der er særligt fokus på at udvikle samarbejdet både mellem medarbejdere og med underleverandører samt på salget af fritidshuse. Direktøren er tegningsberettiget og har det overordnede ansvar for hele virksomheden med nedenstående fokusområder:

Daglig ledelse:

  • Personaleledelse med fokus på at udnytte alle kompetencer gennem faglig og personlig sparring samt forbedre samarbejdsklimaet
  • Arbejde sammen med salg og marketing med henblik på at udvikle salget
  • Udvikling af organisation med fokus på at sikre at vi kan levere flere huse uden tilsvarende vækst i de faste omkostninger

Ledelse til siden:

  • Samarbejde med underleverandører, der både leverer varer til produktionen og stiller de fleste af husene op, således at disse også kan følge med
  • Samarbejde med revisor og bank for at sikre retvisende og rettidig rapportering samt at sikre stabile økonomiske forhold

Ledelse opad:

  • Samarbejde med bestyrelsen om at sikre klar kommunikation mellem virksomheden, bestyrelsen og aktionærkredsen.
  • Fastholde og gennemføre indgåede aftaler med bestyrelse og aktionærer.
  • Sikre et godt informationsgrundlag med regelmæssig rapportering til de aftalte tidspunkter.

Faglige kompetencer:

Følgende er ubetingede krav:

  • Ledelseserfaring og resultatansvar for en virksomhed eller selvstændig afdeling
  • Dokumenterede resultater inden for salgsledelse
  • Dokumenterede resultater med at udvikle en virksomhed eller selvstændig afdeling

Følgende lægges der stor vægt på:

  • Erfaring fra markedsføring og salg af kapitalgoder til forbrugermarkedet
  • Erfaring med indkøb og styring underleverandører
  • Erfaring med udvikling af processer

Følgende vil være en fordel:

  • Erfaring med salg af huse
  • Erfaring fra håndværks- eller produktionsvirksomhed

Personlige kompetencer:

  • Kan gennemskue komplekse problemstillinger, substantiere sine iagttagelser, lægge en kurs og holde den. Personlig autoritet nok til både at stå ved både kursen og troværdigt kommunikere løbende justeringer krystalklart, så alle til enhver tid er klar over retningen.
  • Evne til at kommunikere konstruktivt og præcist på alle niveauer og derigennem opbygge tillid og respekt.
  • Evne til at balancere modsat rettede faktorer og hurtigt træffe gode beslutninger på til tider ufuldstændigt grundlag.
  • Have modet til at korrigere sine beslutninger på en klar og tydelig måde.
  • Kan håndtere stort arbejdspres, prioritere og få tingene fra hånden.

Øvrigt:

  • Direktøren er bosat/bosætter sig maks. 45 minutter fra Bramming
  • Direktøren aflønnes med en fast løn, firmabil og -telefon etc. samt options-/bonuspakke
  • Direktøren indgår i firmaets sundhedsordning og andre personalegoder

Ansøgning:

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt via "Søg jobbet her". Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25 og 26 med henblik på afgørelse i juni.

Om os:

Kalmar-husene har siden starten i 1968 produceret og sat mere end 11.000 fritidshuse op i hele landet og er dermed et meget erfarent firma med et veletableret brand. Husene er modulopbyggede standardhuse med store muligheder for individuel tilpasning, hvilket gør det muligt at opfylde kundernes ønsker i god kvalitet til rimelig pris.

Firmaet opererer med en relativt lille fast stab, 10 funktionærer og 8 håndværkere og benytter herudover en række håndværksfirmaer som underleverandører. Det er vigtigt at ledelsen trives med at arbejde i et miljø, der bedst kan sammenlignes med en stor håndværksvirksomhed, dog med et landskendt brand.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Bramming

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.