Find job

Sales director

Kan du udvikle salget af hobby- og beskæftigelsesmaterialer til kunder i Europa? Har du lyst til at gå forrest og skabe nye forretningsmuligheder og resultater i et internationalt miljø? Formår du at være en synlig leder, der sikrer, at både du, dit team og virksomheden som helhed kommer i mål med jeres indsatser? Så er du den sales director, vi leder efter.

Med reference til Creativ Companys CEO får du det samlede ansvar for salgsindsatsen i virksomhedens datterselskaber/salgsselskaber. Du skal ikke kun bidrage til at fastholde salget hos eksisterende kunder, men i lige så høj grad udvikle de nuværende markeder gennem realisering af de markedspotentialer der i høj grad er tilstede. 

Selvstændig og tillidsvækkende leder med passion for salgsudvikling 

Som sales director bliver du en vigtig brik i Creativ Companys fortsatte succes og ekspansion på det europæiske marked. Din primære rolle bliver at drive salgsorganisationen og finde nye forretningsmuligheder/salgskanaler. Samtidig får du ansvar for, at salgsorganisationen udvikler og vedligeholder stærke relationer til kunderne og de øvrige samarbejdspartnere, som virksomheden er kendt for. Du er derfor med til at sikre, at Creativ Company udvikler sin position som en anerkendt og troværdig leverandør af hobbyartikler. Endvidere får du ansvaret for, sammen med dit team, at planlægge, gennemføre og følge op på hele virksomhedens salgsindsats. Dine opgaver vil derfor bl.a. være:   

  • At tage ansvar for salgsbudgettering, markedsudvikling, salgsorganisering, eksekvering og opfølgning  
  • At motivere, coache og lede dit salgsteam som omfatter 7- 8 landechefer
  • At strukturere, planlægge og prioritere indsatserne – og kommunikerer disse  
  • At bidrage til de rette markedsføringsindsatser i samspil med kolleger i primært indkøb, produktudvikling og marketing
  • At deltage i ledergruppen  

Troværdig og ambitiøs leder med fokus på vækst 

Du har sandsynligvis en kommerciel uddannelse, men det afgørende er, at du har solid erfaring fra en lignende rolle i en international virksomhed. Erfaring med branchen eller beslægtede brancher er altid en fordel. Vigtigst er dog, at du forstår forretningsudvikling og kan motivere andre til at se nye muligheder, og at du efterfølgende også får disse muligheder implementeret. Du ved alt om, hvordan man identificerer nye kunder, segmenter og nye salgskanaler, samt hvordan en effektiv international salgsorganisation udvikles. Du er stærk til at kommunikere på alle niveauer, både internt og eksternt. Det er naturligt for dig at arbejde med både salg og ledelse, og din succes vil i vid udstrækning afhænge af, at du er vedholdende, synlig, ærlig og troværdig i din ledelsesstil. Derfor er det et krav, at du har ledererfaring og gerne i et internationalt perspektiv. Det er desuden et krav, at du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau. 

Du har sikkert bopæl i overskuelig køreafstand til Creativ Companys domicil i Holstebro, men der er absolut mulighed for en fleksible arbejdsplads, ligesom du forventes at være synlig ude hos de enkelte salgsselskaber i Europa. Jobbet indebærer ca. 30-60 rejsedage årligt.  

Du tilbydes en meget spændende og udfordrende stilling i et uformelt arbejdsmiljø i moderne og velfungerende rammer, hvor mulighederne er store. Til gengæld forventes der en vedholdende, passioneret og faglig stærk indsats fra dig. Løn efter kvalifikationer og desuden tilbydes pension, IT-opkobling, kantineordning samt mulighed for fri bil og øvrige benefits. 

Ansøgning og cv  

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Erik Barslund fra People & Performance på tlf. 3072 4607. Send din ansøgning via "Søg jobbet her" på siden og vedlæg dit cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holstebro

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.