Find job

Afdelingsleder til salgssupport

For Hørkram Foodservice A/S i Sorø søger vi en Excel-stærk leder med gode planlægningsevner

Om Hørkram:

Hørkram Foodservice A/S er landsdækkende totalleverandør til foodservice-markedet og én af de tre største cateringgrossister i Danmark.

Virksomheden har 50 års erfaring og råder over et meget bredt og alsidigt sortiment. Fokus er høj leverings- og kvalitetssikkerhed og stor fleksibilitet.

Hørkram er i rivende udvikling og der er påbegyndt en udvidelse i Sorø, der betyder en fordobling af det nuværende logistikcenter. Læs mere på hjemmesiden: www.hoka.dk

Jobbet:

Dine primære ansvarsområder:

  • Leder af salgssupport
  • Vejlede konsulenter omkring bestående kundeaftaler
  • Ansvar for avancen på aftalepriser

Du får ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af et team på 4 engagerede medarbejdere, der arbejder med oprettelser og tilretninger af prisaftaler, som er udarbejdet af salgskonsulenterne.

Salgssupport er også en del af udbudsafdelingen og har ansvaret for tilbudslisterne som typisk indeholder mellem 2000 og 4000 varelinjer.

I forbindelse med udbud er du også involveret i

  • Dialogmøder / høringsmøder hos kunderne
  • Gennemlæsning af udbudsmateriale
  • Ansvarlig for at vundne aftaler sættes i drift, i samarbejde med IT og tæt dialog med kunderne

Profil:

Du har gerne en uddannelse eller erfaring indenfor fødevare- eller caterbranchen, og har tidligere arbejdet i en virksomhed med mange varenumre. Du har succes som leder og har en målrettet og ambitiøs tilgang til opgaveløsningerne.

Gennem din troværdige personlighed opnår du resultater og sikrer fælles ansvarlighed omkring de fælles mål for temaet. Du skal kunne agere i et til tider hektisk miljø, med et højt aktivitetsniveau og korte deadlines.

Derudover vil vi prioritere:

  • Stærke Excel-kompetencer og god it-forståelse
  • En yderst systematisk og struktureret tilgang til opgaverne
  • Fleksibilitet i forhold til tid og opgaver
  • At du trives med en del rutineopgaver
  • Evnen til at læse mellem linjerne
  • At du kommunikerer tydeligt og forståeligt med personer på alle niveauer

Hørkram tilbyder

  • En udfordrende og afvekslende hverdag
  • Loyale og arbejdsomme medarbejdere
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder
  • Tryghed i en solid og velkonsolideret virksomhed
  • Medarbejdergoder, pension og sundhedsforsikring

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til 199lob027@jks.dk hurtigst muligt, dog senest 20. juni 2017. Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor stillingen kan være besat inden ansøgningsfristens udløb.

JKS Career varetager rekrutteringsprocessen og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Lotte Bol på 61 63 07 43.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Sorø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.