Find job

Løn- & HR-Konsulent til dansk verdensmarkedsleder

Er du vores nye administrativt stærke kollega, som trives med compensation and benefit området og samtidig ønsker at arbejde mere bredt med andre HR-opgaver?

Så er vi et HR- og Jura-team på 7 engagerede kolleger, som ser frem til at byde dig velkommen.

Vækststrategi og ny organisering

Kopenhagen Fur er et andelsselskab ejet af 1500 danske minkavlere og vi håndterer i år 27 mio. skind som afsættes internationalt. Et af vores hovedmarkeder er Kina, hvor vi også selv er repræsenteret, ligesom vi også har repræsentation flere andre steder rundt i verden. I DK er hovedkontoret i Glostrup, hvor ca. 450 medarbejdere og også du vil være placeret.

Vi er på vej til at løfte virksomheden fra at være verdens største pelsauktionshus – til den nye vision at være verdens førende bæredygtige pelshus.

Dette indbefatter en vækststrategi, som udover fokus længere ud i værdikæden også har stort fokus på de menneskelige ressourcer. Dette stiller nye krav til en stærk HR-funktion, som skal hjælpe organisationen til at lykkes - gennem endnu flere værdiskabende HR-tiltag fremad.

Det er et spændende tidspunkt, at komme ind i vores virksomhed og HR-team, da du vil være med til både at strukturere, opbygge og optimere. Vi arbejder målrettet for at videreudvikle vores i forvejen gode kultur og organisation, med medarbejdere, som har højt trivselsindex og er stolte af Kopenhagen Fur.

Du kan læse meget mere om vores virksomhed, samt møde vores medarbejdere på vores hjemmeside www.kopenhagenfur.com

Din rolle

Du vil have en rolle, som er delt mellem at være lønadministratoren, der sammen med vores anden HR-konsulent (og overordnede lønansvarlige), varetager lønnen, samt øvrige HR Operations opgaver. Omkring halvdelen af din arbejdstid vil gå med at varetage lønrelaterede opgaver for vores i alt ca. 530 medarbejdere, heraf ca. 300 timelønnede.
Du vil referere til vores Head of HR and Legal. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Sikre udbetaling af løn og løndele til alle medarbejdergrupper
  • Sikre afstemning af lønaktiviter
  • Forestå den daglige administration af personalegoder, bilordninger m.v.
  • Håndtere den daglige administration af pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Administration og rapportering ved fravær (sygdom, barsel mv.)
  • Ansvarlig for refusionsordninger
  • Deltage i implementeringen af personaleadministrative værktøjer
  • Vedligeholdelse af HR-områder i interne systemer, intranet m.m.
  • Ansvar for ressourceallokering og bemanding af tilkaldepersonale ved vores auktioner
  • Arbejde med løbende optimering af vores processer og arbejdsgange
  • Servicere, hjælpe og sparre med lederne i virksomheden i.f.t. deres løbende behov
  • Deltage i øvrige HR-relaterede opgaver og projekter på tværs i afdelingen

Dine kompetencer og erfaringer

Vi forestiller os at du matcher godt med nedenstående hovedelementer:

  • God erfaring med lønadministration for såvel timelønnede som månedslønnede
  • Kendskab til sygedagpengeloven
  • Erfaring med relevante lønsystemer
  • Kompetent Microsoft Office-bruger, herunder i brugen af Excel og Access
  • Gode kommunikationsfærdigheder

Din baggrund og profil

Du kan have forskellige indgangsvinkler til denne stilling, men vi forestiller os, at du har en relevant administrativ uddannelse, suppleret med kurser/træning i lønadministrative processer.

Du har min. 2-3 års erhvervserfaring med lønadministration og gerne 1-3 års erfaring fra en personaleafdeling. Desuden har du erfaring med rapportering og opfølgning fx via Excel.

Din arbejdsstil er analytisk og metodisk og du har høj koncentrationsevne. Du er desuden en selvgående teamspiller der effektivt drifter og får løst tingene. Som person tager du ansvar og er pålidelig, tillidsvækkende og serviceorienteret.

I HR ønsker vi at være velkomne, efterspurgt og anerkendt i hele organisationen og i forholdet til eksterne samarbejdspartnere, hvilket du kan genkende dig selv i.

Vi tror på højt humør og en sjov hverdag, som du meget gerne må bidrage til.

Udvikling og indstilling

Vi ønsker at udvikle både virksomheden, processerne og medarbejderne, inkl. dig. Din succes afhænger i høj grad af din serviceindstilling og fleksibilitet ift. opgavernes variation og til din egenudvikling fremad.

Er du interesseret… så ser vi frem til at høre fra dig 

Send din ansøgning, samt CV m.m. via nedenstående link.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.