Find job

Robust og engageret REGNSKABSANSVARLIG søges til Silicom Denmark A/S i Søborg

Har du lyst til at videreudvikle dig i takt med arbejdsopgaverne hos vores kunde, som er i rivende vækst og udvikling?

Vi søger en proaktiv og pligtopfyldende regnskabsansvarlig til Silicom Denmark A/S – en ingeniørvirksomhed, der er israelsk ejet og ligger i Søborg. Jobbet i den internationale virksomhed er meget alsidigt og udfordrende og har mange forskellige opgaver og gode udviklingsmuligheder. Der vil forekomme nogle få rejsedage til Israel.

Med reference til den administrerende direktør vil du være hans nærmeste sparringspartner og blive en del af ledergruppen på fem ledere plus dig. Der er stor spændvidde i opgaverne, og det er vigtigt, at du har lyst til både at involvere dig i de regnskabsmæssige og analytiske opgaver samt varetage de mere lavpraktiske og administrative opgaver.

Som eneansvarlig for regnskab vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Debet-, kredit- og finansbogføring
  • Afstemninger og periodiseringer
  • Ind- og udbetalinger
  • Måneds- og årsafslutning
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskab
  • Kvartalsvis rapportering til moderselskab
  • Moms og skat
  • Indberetninger til de offentlige myndigheder
  • Budgetter og budgetopfølgning
  • Deltagelse i ledermøder
  • Løn og ferieregnskab
  • HR-administration, herunder kontrakter, opsigelser, opdatering af personalehåndbog og evt. jura
  • Ad hoc-opgaver

Virksomheden tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med en høj grad af selvstændighed og stor indflydelse på egne opgaver. Du kommer til at arbejde i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med kompetente kolleger, hvor engagementet er højt.

Profil:

Du er en robust person, som er ansvarsbevidst og brænder for dine opgaver. Du har et stort drive og tager ansvar for egne opgaver. Du evner at bevare overblikket også i travle perioder. Som person er du engageret, proaktiv og fleksibel – og møder dagen med godt humør og en positiv indstilling.

Du trives i en virksomhed med skarpe deadlines, og sætter en ære i at tingene er gennemarbejdet, af god kvalitet og afleveres til tiden. Du arbejder selvstændigt, vedholdende og med en hands-on tilgang.

Du vil få en del kontakt til det israelske moderselskab, hvorfor det er nødvendigt, at du kan engelsk på et relativt højt niveau samt er tålmodig, imødekommende og har gode samarbejdsevner.

For at få succes i stillingen, skal du trives i en virksomhed, der er i forandring og vækst, hvorfor det er vigtigt at du har lyst til at udvikle dig i takt med at virksomheden vokser.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at den rette kandidat er regnskabsuddannet og har flere års erfaring som regnskabsansvarlig, hvor du har opnået et solidt kendskab til de mange regnskabsmæssige discipliner. Du kan også komme fra revision efterfulgt af nogle års erfaring som regnskabsansvarlig. Det vil være en fordel, hvis du kommer fra en international virksomhed. Kendskab til løn er en fordel.

IT-kundskaber:

Det forventes, at du er daglig bruger af Excel og har erfaring fra et eller flere økonomisystemer. Kendskab til C5 og Dataløn vil være en fordel, men ikke et krav. Derudover er virksomheden midt i implementeringsfase af Priority.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Fast/fuldtid- Løn og vilkår i henhold til kvalifikationer

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt og efter aftale. Vi indkalder løbende relevante kandidater til interview hos Active Search.

Kontaktperson:

Rekrutteringskonsulent Christina Lyngbye eller Seniorkonsulent Corinne Frey –- JOB ID: 912923

Kort om Silicom Denmark A/S

Silicom Denmark | FPGA Solutions (formerly Fiberblaze) is a premier developer and supplier of FPGA-based interface cards for the cyber-security, telecommunications, financial trading and other sectors.

For more information about the Silicom group, please visit www.silicom-usa.com

Active Search 1998 A/S

Strandvejen 62F, 1. sal
2900 Hellerup

+45 70 22 77 99

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.