Find job

Sales Managers

Sales Managers med finansiel forståelse til global kapitalforvalter
 

Drømmer du om et selvstændigt job med indtjeningsmuligheder i millionklassen baseret på dit salgstalent og personlige engagement?

Kan du formidle et budskab og et koncept, så velhavende danskere tør lægge forvaltningen af deres formue i andres hænder?

JKS søger på vegne af en stor amerikansk og international kapitalforvaltningsvirksomhed 2 Sales Managers til det danske marked. Den ene i København og den anden i Midtjylland.

Jobbet

Du bliver en del af et kapitalforvaltningsfirma, der er blandt verdens største. En virksomhed der sætter en ære i at opnå kundernes finansielle mål ved en proaktiv og personlig service samt en global porteføljeforvaltning.

Du sælger virksomhedens kapitalforvaltningsløsninger inden for globale aktier. Ved personlige møder, mange gange i kundernes eget hjem, tager du den indledende dialog omkring de muligheder der ligger i kapitalforvaltningen.

At investere sin formue involverer altid en stor risiko, og derfor er det vigtigt, at du kan opbygge tillidsbaserede relationer med henblik på et længerevarende partnerskab.

Opgaver

  • Proaktivt tage kontakt til potentielle kunder
  • Booke og afholde introduktionsmøder
  • Analysere behov
  • Sælge konceptet og få kundeaftaler på plads

Kvalifikationer

  • Erfaring med salg af kapitalforvaltning
  • God til mødebookning (hunting)
  • Forhandlingsvant
  • Bred bankmæssig erfaring
  • Lang erfaring med private bankkunder (Private Banking)
  • Viden om skat, pension og virksomhedsordninger
  • Formår med succes at flytte kunder fra én kapitalforvalter til en anden
  • Du kan dokumentere gode salgsresultater og en høj indtjening fra tidligere salgsjobs
  • Flydende dansk i skrift og tale
  • Engelsk på fornuftigt niveau

Profil

Du er drevet af et stærkt salgs- og konkurrenceinstinkt, som betyder, at du altid stræber efter at være den bedste. Du brænder for salg, udviser engagement og har et højt energiniveau - altid med dine salgsmål for øje.

Du motiveres af at arbejde selvstændigt med eget CVR-nummer, og du drives af gerne at ville tjene mange penge.

Du trives med en udadvendt hverdag med mange kontakter, og du er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Du er helhedsorienteret, har gennemslagskraft og er hurtig til at træffe beslutninger.

Overfor kunderne er du:

  • Empatisk, udadvendt og imødekommende
  • Effektiv, vedholdende og selvsikker
  • Kommunikativt overbevisende

Du er en stærk personlighed med et stort drive. Har store ambitioner og optræder med naturlig autoritet og troværdighed.

Du tilbydes

  • Et job med en professionel organisation i ryggen, der i mere end 30 år har leveret investeringsrådgivning til formuende privatpersoner/institutioner, og som i dag forvalter en portefølje på mere end 550 mia.
  • Et dynamisk og vækstorienteret miljø
  • En professionel organisation der passer dine kunder og sørger for det administrative arbejde
  • En indtjening i niveauet 1 til 3 millioner DKK om året. En indtjening baseret på en fast del og en provisions-/ bonusdel. Den faste del udgør DKK 750.000,- første år
  • Et fleksibelt job med meget store frihedsgrader til selv at tilrettelægge din arbejdsdag - arbejdet udføres fra dit hjemmekontor

Ansøgning og kontakt

Send CV og kort motiveret ansøgning til 199hrj030@jks.dk. Kvalificerede kandidater indkaldes til samtaler løbende.

JKS er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henriette R. Jønsson på 30 85 13 10 eller hrj@jks.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København/Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.