Find job

Projektchef

Overordnet ansvar for IT-leverancer

Skab og hold det overordnede overblik fra projektstart til leverance hos slutbrugeren
 

Du vil få det overordnede leveranceansvar for alle Palette Softwares igangværende projekter hos såvel bestående som nye kunder i Danmark. Dine opgaver omfatter hermed hele projektet med fokus på leverance, økonomi, ressourceforbrug og kvalitet.

Det bliver din opgave at støtte dine kollegaer ved at udføre de opgaver, der omgiver og bakker op om leverancen. Dit fokus vil naturligvis være forskelligt afhængigt af projekt, kunde og kollega, men du vil altid have øje på, hvor du kan ”løfte sten af vejen”. Det bliver din opgave at tage den vanskelige dialog, når det er nødvendigt - hvad enten det drejer sig om en ekstra betaling eller en manglende leverance. Dertil bliver det i lige så høj grad din opgave at støtte og motivere dine kolleger, samt at holde øje med allokeringen af ressourcer, således at virksomheden har den optimale udnyttelse af de samlede kompetencer, og alle har en god og motiverende hverdag.

Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med hele den øvrige organisation om at give kunderne den bedste oplevelse og en projektafvikling uden store overraskelser. Du kommer i tæt kontakt med kunderne, og du sikrer, at servicen og leverancen er i overensstemmelse med kundens behov.

Baggrund i IT-projektledelse, revision eller anden rådgivning

Du har sikkert en baggrund inden for overordnet projekt- eller opgaveledelse, optimalt fra en virksomhed inden for IT-branchen. Du kender herfra til alle de opgaver, der er forbundet med at implementere en leverance hos kunder: systemintegration, tilretninger, uddannelse af medarbejdere, samarbejde med andre systemleverandører osv.

Du kan imidlertid også have opbygget dine kompetencer inden for overordnet projektledelse i andre brancher, hvor det især handler om forventningsafstemning, ressourceallokering og løbende problemløsning.

Det er en forudsætning, at du har en indgående forståelse for de økonomiske strømme i virksomheden, og det er naturligt kvalificerende, at du interesserer dig for og kender til de gængse ERP-systemer, som PaletteArena altid arbejder op imod.

Som person er du udadvendt og løsningsorienteret, og du er god til at skabe en stemning, der gør, at både kunder og kolleger får tillid til, at opgaven altid bliver løst. Du er direkte og ukompliceret, og du tager gerne det synlige ansvar, når det er nødvendigt.

Strategisk prioriteret rolle i en virksomhed, der vinder på gode produkter og solid leverance

Løsningerne fra Palette Software har gennem en årrække vist sig at være særdeles konkurrencedygtige i markedet, og du vil opdage at miljøet er præget af seriøs rådgivning og en leveranceorganisation, som har tænkt sig at leve op til det, som du har været med til at love kunderne.

Du tilbydes en ny og strategisk prioriteret rolle med frie rammer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en international virksomhed i kraftig vækst, der har etableret sig stærkt og konkurrencedygtigt på et internationalt marked med over 4000 kunder i 50 lande.

Kontakt Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg jobbet her’ hurtigst muligt.

Vil du skabe de bedste betingelser for effektiv og solid leverance af markedsledende fakturahåndterningsløsninger i en international virksomhed med base i Skandinavien? Så er du måske den kommende projektchef i Palette Software.

Geografi

Hvidovre

Kontaktperson

Wickie Jensen

Email

lhm@peoplelink.dk

Telefon

+45 66 10 20 15

Palette Software A/S er med kontorer i Odense og i Hvidovre den danske del af en international IT-virksomhed med hovedsæde i Sverige og afdelinger i det øvrige Skandinavien og USA. Selskabets systemer tilbyder kunderne en komplet fakturahåndtering fra ordreafgivelse til evt. rykkerprocedurer, fleksibelt og med fuld integration til virksomhedens økonomi- eller ERP-system. Organisationen i Danmark forestår både markedsføring, integration, rådgivning og support, og er således totalleverandør overfor kunderne. Systemet sælges altid på baggrund af effektivitet og sikkerhed for transaktionerne. Blandt Palette Softwares danske kunder tæller nogle af landets meget store virksomheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hvidovre

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.