Find job

Account Manager

Ansvar for udvikling af salget i region Sjælland

Det bliver dit ansvar at udvikle salget af Palette Softwares markedsledende løsninger til store kunder på Sjælland. Din opgave bliver at afdække markedet og udbrede kendskabet til de store fordele, som produktet, PaletteArena, kan tilbyde hele debitorhåndteringen. Alle de nuværende og mange potentielle kunder kender naturligvis til produktet, men det er gennem en forretningsmæssig dialog med ledelsen i virksomheden, at du har mulighed for at synliggøre løsningens oplagte fordele.

Du skal derfor opbygge tætte forretningsrelationer til nøglemedarbejdere hos de vigtige kunder for herigennem at udvikle samarbejdet, og du skal opsøge nye kundemuligheder gennem direkte salg, netværksarbejde og relationer. Vigtigst er det, at kontakterne etableres højt i organisationen, da beslutningerne oftest træffes på CFO-niveau.  

Erfaring med salg af løsninger til erhvervslivets top

Der kan være flere indgange til jobbet, men det er en forudsætning, at du har erfaring med salg af forretningskritiske løsninger til større organisationer. Du motiveres af at tale forretning med kunderne, og du ved, at den eneste vej til at udvikle forretningen er ved at skabe tillid til, at du forstår kundens behov og udfordringer. Du skal derfor have en grundlæggende forståelse for en virksomheds økonomifunktion på transaktionsniveau, samt en generel interesse i og forståelse for at sætte dig ind i forretningsgrundlaget i forskellige brancher.

Det er naturligvis optimalt, hvis du allerede har erfaring med salg og forretningsudvikling inden for branchen, men du kan også have opbygget din erfaring i andre brancher, hvor produkt, rådgivning og service udgør den samlede løsning.

Det bliver vigtigt for din succes, at du forstår, at det succesfulde langsigtede salg bygger på en holdindsats, og at du skaber tillid hos kunderne ved at involvere projektledere og udviklere i den løbende kundedialog. Pallette Software søger ikke en pistolsælger til at udvikle forretningen, derimod ønskes en professionel forretningsudvikler, som skaber tillid og værdi for kunderne.

Kommercielt ansvar i en IT-organisation med et markedsledende produktprogram

Du tilbydes et selvstændigt ansvar, med mulighed for at skabe solid succes ved at udvikle dit eget område. Pallette Softwares løsninger har gennem en årrække vist sig at være særdeles konkurrencedygtige i markedet, og du vil opdage at miljøet er præget af seriøs rådgivning og en leveranceorganisation, som har tænkt sig at leve op til det, som du har været med til at love kunderne.

Du får derfor mulighed for at bygge videre på det relationbaserede salg, du allerede bedriver inden for erhvervslivets top (eller lige under). Hvormed du skaber holdbare løsninger, som er til gavn for kunderne, Palette Software og for din fortsatte karriere.  

Kontakt Jesper Nielsen eller Wickie Jensen hos PeopleLink på 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg jobbet her’ hurtigst muligt.

Geografi

Hvidovre

Kontaktperson

Wickie Jensen

Email

lhm@peoplelink.dk

Telefon

+45 66 10 20 15

Palette Software A/S er med kontorer i Odense og i Hvidovre den danske del af en international IT-virksomhed med hovedsæde i Sverige og afdelinger i det øvrige Skandinavien og USA. Selskabets systemer tilbyder kunderne en komplet fakturahåndtering fra ordreafgivelse til evt. rykkerprocedurer, fleksibelt og med fuld integration til virksomhedens økonomi- eller ERP-system. Organisationen i Danmark forestår både markedsføring, integration, rådgivning og support, og er således totalleverandør overfor kunderne. Systemet sælges altid på baggrund af effektivitet og sikkerhed for transaktionerne. Blandt Palette Softwares danske kunder tæller nogle af landets meget store virksomheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hvidovre

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.