Find job

Teamorienterede Supportkonsulenter

Vil du være en del af et stærkt hold hos en af Danmarks førende IT-udbydere?

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. NetIP er derfor med sine fem afdelinger i henholdsvis Thisted, Skive, Herning, Holstebro og Aalborg en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov indenfor:

- Datacenter - Kommunikation - Klienter - Outsourcing - Portaler - Rådgivning

Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. NetIP er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over arbejdsdagen. Det er en virksomhed med en stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, hvor kursen er sat mod yderligere vækst. Se mere på www.netip.dk.

Vi har travlt, og vi ønsker løbende at tilføre de nødvendige menneskelige og faglige ressourcer til fortsat at udvikle netIP A/S. Til at understøtte den fortsatte vækst søges nu Teamorienterede Supportkonsulenter. 

De fire typiske elementer i en netIP infrastrukturløsning er netværk, server, serviceringslag og applikation. Vi er eksperter i installation, konfiguration og tilpasning på eksisterende platforme (læs: vi laver ikke softwareudvikling). De fleste installationer foregår stadig på kundens lokation, men mængden af cloud-baserede løsninger vokser hastigt. Med reference til Supportlederen bliver din hovedopgave som Supportkonsulent at give kunderne telefonisk vejledning og support, så flertallet af kundernes problemer løses hurtigt og problemfrit ved første opkald. Derudover får du opgaver inden for tilpasninger, justeringer og troubleshooting hos kunderne og i driftscentret. Dertil forventes det, at du indgår i vidensudveksling med netIPs øvrige konsulenter for at fastholde og videreudvikle kvaliteten af ydelser og metoder.   

I dag sidder du formentlig som IT-konsulent, IT-supporter eller intern IT-medarbejder. Alternativt er du nyuddannet med høje ambitioner. Vi tilpasser din hverdag efter dine kompetencer, ligesom vi tager hensyn til, om du er en erfaren supporter fra IT-branchen eller eksempelvis en nyuddannet datatekniker eller IT-supporter. Det er dog en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Server & Applikationer, Microsoft Skype 4 Business eller Cisco, samt hvis du har certificeringer som Cisco CCNA, Microsoft MCSA eller Microsoft MCSE.

Som person har du evnen og lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du har samtidig forståelse for, hvornår du skal inddrage en kollega fra teamet. Du besidder et stort overblik, er kvalitetsbevidst og kundeminded. Du motiveres af at kommunikere med kunden via telefon og af at yde den optimale service, der skal til for at løse akutte problemer og spørgsmål, for derved at sikre høj kundetilfredshed. Du har ambitioner om og motivationen til fortsat at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt.

Din indstilling, dine interesser og dine ambitioner er nøglen til din succes hos netIP. Dit personlige mål er at blive en af vores skarpeste og mest servicemindede Supportkonsulenter. Din succes som Supportkonsulent er 100% forbundet med kundens oplevelse af, at vi leverer en professionel support og sikrer høj kvalitet og stabilitet.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores afdeling i Thisted.

Vi investerer i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner. Vi tror på, at motiverede medarbejdere og konsulenter, som får muligheder og ansvar, er dem, der bedst sikrer fortsat succes hos kunderne og yderligere vækst i netIP.

Din løn vil være konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "452-NiP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Thisted

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.