Find job

Regnskabsmedarbejder til energisk finansafdeling

Vi søger en dygtig og erfaren regnskabsmedarbejder til at supportere vores travle debet- og kreditbogholdere. Som regnskabsmedarbejder hos os indgår du i vores finance team, som i dag består af 9 medarbejdere med direkte reference til head of finance.

Stillingen indeholder en bred vifte af regnskabsopgaver, og du vil derfor få en afvekslende hverdag med opgaver, der stiller krav til dine faglige færdigheder. Du vil arbejde i et dynamisk og engageret miljø, hvor du vil bidrage aktivt i forvaltningen af vores projekter. Fokus i jobbet er, at kunne overskue mange aktiviteter og holde styr på processerne. Ordenssans er bestemt en fordel, samtidig med at have flere bolde i luften.  

Et job i vores finansafdeling giver dig en travl hverdag med mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt i en afdeling i udvikling. Du bliver en del af et effektivt team, der går efter at præstere de bedste resultater. Du vil desuden komme til at arbejde med opbygning og vedligeholdelse af forretningsgange. Derudover er det en fordel hvis du er vant til at arbejde selvstændigt i et mindre team. Du har international erfaring og behersker derfor mundtligt og skriftligt engelsk på et professionelt niveau. Det vil være en fordel, hvis du behersker tysk, men det er ikke et krav.

Vi arbejder i Navision, som vi gerne ser at vores kommende kollega har erfaring med. Er du erfaren Excel-bruger, er det et ekstra plus. Som person er du initiativrig og struktureret, og du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde.

Ansvarsområder

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Betalinger
  • Kontering og bogføring af bilag
  • Fuld afstemning af ansvarlige selskaber
  • Afstemninger
  • Momskontrol og afregning

Kvalifikationer og kompetencer

  • Du er udvidet bruger af Excel og har kendskab til Navision
  • Du arbejder grundigt og struktureret, er analytisk og sætter en ære i, at opgaverne løses rettidigt og med høj kvalitet
  • Du har et godt kendskab til debet og kredit, og du er god til at formulere dig på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk
  • Du har 3-5 års erfaring fra en regnskabsafdeling og en økonomisk uddannelse som kontoruddannelse med speciale i økonomi, HA, merkonom eller tilsvarende uddannelse.

Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag i en international virksomhed. Du vil blive mødt med mange daglige udfordringer og afvekslende arbejdsopgaver i en dynamisk hverdag, med tæt samarbejde til resten af økonomiafdelingen, samt et godt fleksibelt teamwork med topledelsen, juridisk- og projektafdelingen, hvor du selv kan være med til at påvirke din arbejdsdag og har gode muligheder for udvikling.

Start dato: Så hurtigt som muligt.

Ansøgning: Send dit CV og ansøgning til hr@europeanenergy.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakt HR Manager Anne Byrch Fjellvang, abp@europeanenergy.dk.

Beliggenhed: Søborg, Storkøbenhavn.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.