Find job

Projektleder

Kan du agere i et spændingsfelt, hvor du både er kundens mand og har fokus på bundlinjen? Og kunne du tænke dig at blive en del af et succesfuldt team i en virksomhed med fokus på miljørigtige løsninger, hvor vejen fra tanke til handling er kort, og hvor du får alle muligheder for at bruge din viden og skabe synlige resultater? Så er du måske den projektleder, vi søger. 

Effektiv projektstyring, overblik og fokus på kunden 

Du bliver en del af et team, hvor du sammen med fagligt kompetente kolleger bliver en vigtig medspiller i arbejdet med at styrke projektledelsen yderligere. Som projektleder i Brøndum bliver det din opgave at få projekterne til at glide, så kunden altid føler sig i centrum og får leveret til tiden. Du er med til at sikre, at Brøndum fastholder sin position som en respekteret og pålidelig samarbejdspartner, og dine primære opgaver bliver at: 

  • Overordnet lede og føre tilsyn med dine projekter og sikre at budgettet bliver overholdt 
  • Sikre effektiv planlægning og uddelegering af opgaver til virksomhedens byggeledere 
  • Lede, inspirere og motivere byggelederne, så kvaliteten er i top, og deadlines bliver overholdt 
  • Udvikle og vedligeholde stærke kunderelationer samt tilføre nye kunder 
  • Indkøbe materialer til egne projekter 
  • Sikre overholdelse af kvalitetsnormen (ISO-9001), sikkerhedsregler og godt arbejdsmiljø 

Brøndum har projekter i hele landet og har hovedkontor i Viborg samt kontorer i Aarhus, Kolding og Hvidovre. Du vil arbejde ud fra et af virksomhedens kontorer i Jylland. 

Erfaren projektleder med teknisk baggrund inden for VVS 

Du har sandsynligvis en teknisk uddannelse, gerne inden for VVS kombineret med solid og dokumenteret erfaring med bygge- og projektledelse inden for fjernvarmeprojekter eller lignende. Du finder din motivation i at levere professionel projektledelse med høj kvalitet og præcision samt etablere og udvikle stærke samarbejdsrelationer til nøglekunder og udnytte salgspotentialet i markedet. Du kender konsekvenserne af dine beslutninger, men da du ved, hvordan inddragelse motiverer og skaber medejerskab, træffer du dem oftest i tæt sparring med virksomhedens øvrige medarbejdere. 

Du har en naturlig faglig interesse og holder dig opdateret inden for dit område. Du kan derfor give solid sparring til egne og virksomhedens samarbejdspartnere. Samtidig er det vigtigt, at du kan kommunikere ubesværet på alle niveauer.  

Mulighed for stor indflydelse og stærkt kollegaskab 

Du får et job med stor frihed under ansvar. Din arbejdsdag vil blive fyldt med spændende udfordringer og afvekslende opgaver, hvor du har stor mulighed for at sætte dit præg på tingene, og hvor gode ideer og initiativer belønnes. Du bliver en del af et kompetent og ambitiøst miljø, hvor der lægges vægt på godt samarbejde og stærkt kollegaskab.  

Ansøgning og cv  

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Kontakt seniorkonsulent Doth Schmüchker på tlf. +45 4044 3985, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og dit cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Jylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.