Find job

Kunderådgiver til Birkerød – El og VVS

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, som med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 280 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Virksomheden ekspanderer og til at styrke vores typehusafdeling søges derfor til en nyoprettet stilling en

Kunderådgiver til Birkerød – El og VVS
Salgsmøder og rådgivning i showroom, teknisk tegning og tilbud
 

Uggerly Installation A/S har et indgående samarbejde med blandt andet HusCompagniet A/S og forventer at lave installationer i cirka 500 huse alene på Sjælland i år. Med reference til afdelingslederen for typehuse får du en nøglerolle i betjeningen af de kommende ejere af et hus fra HusCompagniet.

Det er væsentligt, at du kan tale med kunderne og sikre dem en god oplevelse, når I sammen gennemgår deres husprojekt med henblik på at sikre, at de får den optimale løsning. Møderne foregår i Uggerly Installation A/S’ showroom i Birkerød og lejlighedsvis i Ringsted, hvor du rådgiver kunderne i valg af sanitet og andet VVS og i valg af el i form af spots, lampeudtag, tryk osv. samt i valg af hvidevarer. Når kunden har valgt løsningen, dokumenterer du den med en AutoCAD-tegning og en ordrebekræftelse, der udgør aftalegrundlaget mellem HusCompagniet og Uggerly Installation A/S. Der er en høj grad af tillid og fortrolighed i processen med kunden, og du er en væsentlig brik i at skabe afklaring. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation A/S.

Du har formentligt en baggrund som salgsrådgiver eksempelvis fra køkkenbranchen eller anden indretning og muligvis en baggrund som teknisk assistent eller lignende. Du kan som minimum læse og forstå en tegning, og du kan udfærdige tegninger i velkendte tegneprogrammer – gerne AutoCAD. Du bruger din PC som et naturligt arbejdsredskab, har en god teknisk forståelse og er skarp til at kalkulere. Du har flair for og interesse i administrative opgaver, så du selvstændigt kan oprette sager og fakturere. 

Du blive en del af teamet i Birkerød, og vi forventer derfor, at du bor i hensigtsmæssigt kørselsafstand hertil. Du må dog også påregne nogle dage i Ringsted-afdelingen i forbindelse med travlhed og ferier. Du er en vellidt kollega, der samarbejder naturligt, har et godt overblik og ser det som en selvfølge at levere god kunderådgivning.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed som fortsat er i vækst. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene i en afdeling kendetegnet af godt humør.

Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger så send en ansøgning som Word eller PDF-fil mærket ”453-UGG” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt, og ansøgningerne behandles derfor løbende. For yderligere information om Uggerly installation A/S se www.uggerly.dk.

For yderligere information og spørgsmål kontakt direktør John Tveit, Sensu A/S på telefon 2077 4333.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Birkerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.