Find job

Salgschef, Field Marketing

i spidsen for den fremtidige markedsudvikling... Som salgsansvarlig er du omdrejningspunktet for den operationelle del af salget.

Jobbet  

Størstedelen af din tid skal investeres i de direkte salgsopgaver, hvor du har et dygtigt og erfarent team, som kan understøtte dig med alt fra rekruttering, træningsforløb, sparring ift. medarbejdersamtaler samt administration.   

Som vores nye salgschef får du en hands-on rolle med ansvar for at lede vores salgsafdeling på Field Marketing inden for NGO! Du bliver overordnet ansvarlig for at sikre at vores eksisterende og fremtidige kunder får det antal hvervninger/medlemmer, som de er blevet stillet i udsigt.

Du bliver tillige en tæt sparringspartner for vores Salgsdirektør og forventes at spille en vigtig rolle i forhold til markedsudvikling, strategi og budgetter.

Jobbet stiller krav til en vis fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, og en del rejseaktivitet må påregnes. 

Kvalifikationer 

Din uddannelsesmæssige baggrund er gerne kommerciel, men vigtigst er dog dokumenteret erfaring med salgsledelse samt indgående erfaring med løsningssalg til relaterede brancher, BtC- eller BtB-salg og salg via face2face/gadesalg, hvor du oplærer og gennemfører hele salgsprocessen med kvalitet i alle detaljer. 

Din arbejdsstil er kendetegnet ved et højt energiniveau og en gennemført professionel indstilling.  

Vi forventer højt engagement og stor ansvarsfølelse, og vi forestiller os, at du er en stærk personlighed med ledelseserfaring, og at du arbejder målrettet og ambitiøst, har fokus på detaljen, såvel i håndteringen af ”dine” kunder såvel som i dit team, er udadvendt og relationsskabende, tænker nyt og kan lide udfordringer, og naturligvis har styr på basen med moderne IT-systemer. Vi søger en person, som kan sætte handling bag ord og ser muligheden for at være med til at skabe en forretning i forretningen, som en unik mulighed. En person, som ønsker at være selvstændig med et sikkerhedsnet, og som sammen med resten af vores ledelse kan være med til at skabe en vinderkultur, hvor man IKKE går hjem før opgaven er løst og sætter en ære i, at arbejde seriøst med salg.

Sprogligt er du velformuleret på dansk. Kendskab til branchen med Field Marketing, særligt inden for NGO, vil være en stor fordel, men ikke et krav.

Arbejdsstedet er København og Sjælland. 

Vi tilbyder

En spændende nøglestilling i en virksomhed med vækstambitioner, hvor du bliver en vigtig del af ledelsen og hvor, det at lave salg er kombineret med det at gøre en forskel. Gode personlige udviklings - og karrieremuligheder, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for vores nuværende og fremtidige NGO-samarbejdspartnere, herunder Red Barnet, Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Flygtningehjælp). Mulighed for partnerskab og stor indflydelse på egen arbejdsdag og udvikling i jobbet.

En attraktiv lønpakke bestående af god fast løn + attraktiv bonus.

Tiltrædelse hurtigst muligt 

Vurderingen af kandidaterne og ansøgningerne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige kandidat. 
Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København og Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.