Find job

Regnskabsmedarbejder

Vores virksomhed Papyro-Tex A/S, som er en del af ConvaTec-koncernen, producerer plastfolier til medico-industrien. Vi har kunder primært i Europa og i USA, hvortil vi leverer drænage- og blodposer. Vi søger nu en struktureret og systematisk regnskabsmedarbejder med godt kendskab til lønningsbogholderi og Industriens overenskomst.

Finansafdelingen består af 3 medarbejdere, som leverer taktiske løsninger og operativ support til en bred vifte af virksomhedens aktiviteter og vores nye regnskabsmedarbejder vil være ansvarlig for generel økonomi og finansiel rapportering af virksomheden og support til hovedkontoret. 

Vi kan tilbyde et fuldtidsjob med mange forskellige muligheder og udfordringer og hvor hverdagen er i konstant udvikling. Arbejdet kræver stor proaktivitet og du vil have god mulighed for at præge din arbejdsdag gennem forbedring af arbejdsprocesser og opfølgning på regnskabstal. Det er et krav, at du er flydende i både skriftlig og mundtlig engelsk, ligesom du skal tale og skrive korrekt dansk. I perioder med spidsbelastning vil overarbejde forekomme.

Dine opgaver er yderligere at være sparringspartner til vores Finance Manager, hos hvem fokus er på kontinuerlig udvikling af vores regnskabsrapportering samt sikring af løn til dine kolleger. 

Yderligere informationer omkring virksomheden kan findes på www.papyro-tex.dk eller www.convatec.com

Hovedarbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for kreditor- og debitorprocessen 
  • Ansvarlig for finansielle transaktioner, såsom periodiseringer, forudbetalinger samt kontrol og P&L-udgiftstendenser 
  • Ansvarlig for moms og andre skatter
  • Ansvarlig for kantinebogføring
  • Ansvarlig for T&E 
  • Ansvarlig for 'petty cash' og bank
  • Deltage i budgettering og estimering 
  • Bidrage til månedsafslutning og kontinuerligt forbedre den månedlig afrapportering
  • Være proaktiv i forhold til forbedringer til den finansielle rapportering og implementering ifølge procedurer og sikre opfølgning og udførelse
  • Ansvarlig for lønkørsel i samarbejde med lønbureau 

Kvalifikationer

  • 5-8 års relevant erfaring, HD 1. del, HTX eller lignende
  • Erfaring fra produktionsvirksomhed foretrækkes
  • Professionel bruger af Office-pakken. Det er samtidig en fordel, hvis du har erfaring med MS Dynamics
  • Positiv over for nye opgaver i en global og dynamisk organisation med skiftende krav 

For yderligere oplysninger kontakt: 

Finance Manager Lars Jacobsen på tlf. 2498 2129.


Papyro-Tex er et ConvaTec selskab og del af en global førende medico-teknisk virksomhed med afsætning til mere end 100 lande og ca. 8.000 medarbejdere over hele verden. Fabrikken, ConvaTec Herlev, producerer og udvikler kundespecifikke plastfolier, der primært afsættes til producenter af medico-produkter under varenavnet Papyro-Tex. Plastfolierne er halvfabrikata til viderebearbejdning hos kunderne og anvendes til fx. blod-, urin-, infusions- og dialyseposer. ConvaTec Herlev er en innovativ produktionsvirksomhed og har en unik teknologi. Kvaliteten af vores produkt er af stor betydning for vores kunders effektivitet og en vigtig kernekomponent i deres slutprodukt. ConvaTec Herlev er i stærk udvikling både produktionsmæssigt og organisatorisk med et klart fokus på værdiskabelse gennem produktkvalitet, løbende forbedringer og leanværktøjer. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.