Find job

Talstærk økonom med interesse for analyser og beregninger til barselsvikariat

Den kollektive transport i hovedstadsområdet forventes at stå overfor en række spændende muligheder og udfordringer de kommende år. Den fortsatte befolkningstilvækst skaber behov for øget fokus på mobiliteten og den teknologiske udvikling vil få stor betydning for hvordan vi indretter den kollektive transport.

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af forskellige økonomiske opgaver, som bidrage til udvikling af den kollektive trafik, hvor f.eks. planlægning af nye baner, afdækning af samfundsøkonomi, forslag til drift- og finansiering af nye linjer er centralt for dette arbejde.

Du vil blive ansat i enheden for Analyser og Passagerøkonomi som er et ungt team på 13 kolleger primært med en økonomisk eller samfundsvidenskabelig baggrund. Enheden har bl.a. ansvaret for at levere økonomiske input og analyser til vores direktion og ejere. Du vil få stor kontaktflade med kolleger internt i selskabet og med medarbejdere fra de øvrige trafikselskaber.

Ansvar for analyser og beregninger

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Udarbejde beregninger af finansieringsbehov i forbindelse med investeringer
  • Bidrage til indtægtsdeling i samarbejde med de øvrige trafikselskaber
  • Bidrage til øvrige analyser f.eks. business cases
  • Udarbejde beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse

Talstærk økonom med gode formidlingsevner

Vi forestiller os at du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.polit., cand.merc., cand.merc.(mat), cand.oecon. eller lignende.

Vi ønsker, at du har følgende kvalifikationer:

  • Stærk talforståelse og gode matematiske kompetencer
  • Evner at formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde
  • Bruger i Excel og kan håndtere store datamængder
  • Gode samarbejdsevner - og evne til at arbejde selvstændigt
  • Interesse i den kollektive transport vil være en fordel

Bliv en del af en fagligt stærk og engageret enhed i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Vi tilbyder dig et unikt job i en højprofileret organisation, der har ansvaret for at drive metroen og bygge de nye metro- og letbanelinjer i hovedstadsområdet. Du får dygtige kollegaer med en stærk faglighed og får mange samarbejdspartnere internt og eksternt. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation i udvikling, høj læringskurve, fleksible og attraktive ansættelsesvilkår.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Analyser og Passagerøkonomi, Jesper Overgaard på tlf. 3311 1700. Ansøgningsfrist d. 9. juli 2017, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse 1. august eller snarest herefter.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket.

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

09-07-2017

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Jesper Overgaard

Telefon: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.