Find job

Projektleder med ledelsespotentiale til facadeløsninger

Rådgivning og projektstyring til professionelle kunder hos brancheførende virksomhed
 

Virksomheden er en af Danmarks førende med flere afdelinger på tværs af landsdelene samt generelt en meget stærk markedsposition inden for facadeløsninger.

Hele processen fra salg, projektering og produktion til levering og montage er velstruktureret, effektiv og i det hele taget professionel på øverste hylde. Samtidig satses der fortsat på fornyelse og udvikling af såvel produkter, redskaber, kundeforhold, organisation som den enkelte ansatte. I firmaet er der således stor fokus på medarbejdernes gode rammer, trivsel og personlige udvikling.

Stillingen som projektleder er placeret på firmaets kontor i Østjylland.


Du overtager fra eksternt salg og driver projekterne igennem
Som projektleder er du en del af et stærkt team. Kollegerne er alle erfarne i projektsalg. I samspil med kunderne, firmaets eksterne sælgere og tilbudsafdelingen arbejder I på et højt teknisk niveau i gennemførelsen af ordrerne. Dine hovedopgaver:

- Medvirke ved grundig overdragelse fra eksternt salg til jer i projektafdelingen

- Deltage i rådgivningen af kunden omkring løsninger og specifikationer

- Deltage i prisfastsættelse samt sikre leverance- og betalingsbetingelser

- Proaktiv projektstyring, levering af kvalitet på rette tid og sted

- Koordinere rettidig og præcis kapacitet i produktionen

- Være i tæt dialog med kunden for at sikre korrekt aflevering af ordren

Beviser du over tid at have motivationen, de rette kompetencer samt en personlighed, der samler afdelingen, har firmaet planer om oprettelse af en team lead rolle. Denne håber de, du kan komme i spil til.
 

Ledertalent med erfaring med byggematerialer, facader eller lign.
Du er formentlig uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller lign. Desuden har du erfaring med projektbyggeri. Til en vis grad kan opgaverne tilpasses både den teknisk stærke og erfarne kandidat såvel som den knapt så erfarne ansøger. Har du viljen og de personlige egenskaber, hører vi derfor gerne fra dig.

Når det går stærkt, skal du kunne håndtere presset med overblik, ordenssans og gode kommunikationsevner. Opgaverne er alsidige og giver dig masser af udfordringer både i forretning, koordination og præcision. Du skal kunne lide de mange forskellige gøremål, den brede kontaktflade og det selvstændige ansvar. Det er som nævnt et klart plus, hvis du har den personlighed og det drive, der kan sikre dig en rolle som team lead på sigt, men dette er ikke et absolut krav.

Da flere af dine vigtigste samarbejdspartnere er udenlandske, er flydende dansk og engelsk i skrift og tale en nødvendighed.
 

Markedets bedste produkter og trivsel i hverdagen
Dette er et spændende job med masser af muligheder for at præge både din egen og stillingens udvikling. Rammerne om din nye hverdag er en flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på professionalisme og fælles målsætninger.

LyderJohnsen A/S tager sig af dette rekrutteringsforløb. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen på telefon: 28899043. Firmaet får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Bemærk at du ikke kan få firmaets navn oplyst før ved et eventuelt 2. jobinterview.

Send venligst din ansøgning og dit cv mærket ”PL 17” til: ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den email-adresse, som vi skal bruge til senere kontakt. Der indkaldes løbende til interviews, hvorfor du bør søge stillingen snarest muligt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Jobtitel

Projektleder

Virksomhedsnavn

Anonym

Sted

Østjylland

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Østjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.