Find job

Vil du arbejde med EU-udbud indenfor IT- og teleområdet?

Brænder du for at bruge dine erfaringer som projektleder til at få kundernes behov, juraen og markedsmekanismerne til at gå op i en højere enhed?

Hvis du kan svare ”ja” til disse spørgsmål, så læs videre.

SKI har travlt og søger derfor en udbudskonsulent, der i det daglige skal fungere som projektleder på selvstændige udbudsprojekter i vores udbudsafdeling. Hvis du vil arbejde med landets dygtigste udbudskonsulenter, -jurister og -økonomer, så er jobbet som udbudskonsulent måske noget for dig.

Hvem er vi?

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) bidrager til at effektivisere det offentlige indkøb ved at etablere, udbyde og drive rammeaftaler til den offentlige sektor indenfor en meget bred vifte af områder. Vi ønsker at være det førende videncenter og sætte dagsordenen inden for offentligt indkøb i Danmark, og med vores aftaler og vores service hjælper vi kommuner, regioner og staten med at købe effektivt ind og opnå markante indkøbsbesparelser. 

Jobbet som udbudskonsulent:

Som udbudskonsulent i SKI er den primære opgave at udbyde rammeaftaler. For at nå i mål med en rammeaftale, er det nødvendigt, at du kan samle trådene og stå for overordnet målstyring, tidsplan, styring af økonomi mv. Du skal også have lyst til at være en aktiv udførende del af projektet, f.eks. når der skal skrives markedsanalyse, udarbejdes udbudsdesign og formuleres udbudsmateriale.

Du vil skulle deltage i og facilitere dialogen med mange forskellige mennesker på mange niveauer - både internt i SKIs organisation, samt eksternt i det offentlige og i forhold til markedets øvrige interessenter: potentielle leverandører, brancheorganisationer, fagfolk mv.

Du vil være projektleder i hele udbudsprocessen fra start til slut med varierende inddragelse af forskellige andre kompetencer i forhold til de enkelte faser, som de er beskrevet i vores udbudsproces.

Vi arbejder efter strukturerede processer og støtter os til paradigmer og modeller i videst muligt omfang. Alt sammen værktøjer, der er med til at sikre, at vi både kan arbejde effektivt og med stor sikkerhed for, at vores aftaler er juridisk holdbare og markedskonforme på samme tid.

Dine opgaver vil blandt andet omhandle:

  • Være projektleder for dine egne udbud af IT- og tele-aftaler
  • Udarbejde udbudsmaterialet     
  • Opbygge omfattende produkt- og leverandørkendskab
  • Udarbejde analyser af markedet og branchen. Herunder at indsamle viden og analysere indkøbsmønstre, fastlægge den langsigtede strategi for indkøbsområdet 

Dine faglige og personlige kompetencer:

Du har en relevant uddannelse på akademisk niveau og nogle års praktisk erfaring med projektledelse og/eller EU-udbud samt stor indsigt i IT- og teleområdet. Vi lægger stor vægt på, at du arbejder struktureret og selvstændigt og formulerer dig godt både i skrift og tale. Du har stærke analytiske kompetencer, og du har erfaring med at drive et tæt samarbejde med forskellige interessenter for at opnå resultater. Du arbejder løsningsorienteret og evner at bevare overblikket i pressede situationer. Du kan sammensætte præsentationer og kommunikere på alle niveauer. Det er væsentligt, at du har det drive, som skal til for at lykkes med opgaverne og drive dem helt i mål. 

Som person:

  • Er du videbegærlig og god til at skabe overblik og sammenhænge til trods for stor kompleksitet
  • Er du robust, analytisk og forstår at få mennesker i tale
  • Er du en god kommunikator såvel mundtligt som skriftligt
  • Er du empatisk og en god teamplayer
  • Trives du med vekselvirkningen mellem den udadvendte, faciliterende rolle og den mere fokuserede, producerende/skrivende rolle.
  • Ønsker du at være blandt de bedste og finder motivation i de komplekse opgaver og udfordringer, der er forbundet med at gennemføre offentlige IT-udbudsforretninger.

Vi tilbyder:

SKI tilbyder et moderne arbejdsmiljø med kolleger, som alle arbejder løsningsorienteret og professionelt.

Vi giver dig store muligheder for at påvirke og forme din egen hverdag, og du kan regne med stærk ledelsesmæssig opbakning til din funktion.

Vi bor i lyse lokaler tæt på havnefronten ved Islands Brygge. Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring og andre personalegoder som frokostordning, mv.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Zannie Finderup på tlf. 21 62 08 70.

Vi indkalder løbende til samtale.

Vi afholder sommerferie i ugerne 29-31 og i denne periode vil vi ikke kunne kontaktes.

Ansøgninger modtages kun via "Søg jobbet her".

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København S

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.