Find job

Studentermedhjælper til Personaleadministrationen i Miljøstyrelsen

I Miljøstyrelsens personaleadministration er der en stilling som studentermedhjælper ledig til besættelse primo september. Stillingen giver et bredt indblik i den personaleadministrative sagsbehandling og indsigt i de processer, der driver arbejdet i Personaleadministrationen. 

Om stillingen:

Stillingen er placeret i Personaleadministrationen, som er en koncernfælles enhed i Miljø- og Fødevareministeriet. Personaleadministrationen bistår ministeriets institutioner med effektiv løn- og personaleadministration fra rekruttering til fratrædelse samt ledelsesunderstøttende personalejuridisk rådgivning. Vi sætter en ære i at være en betroet samarbejdspartner, som udfører vores opgaver på et højt fagligt niveau. Personaleadministrationen består af en kontorchef og 18 medarbejdere med forskellige ansvarsområder og baggrunde.

I stillingen som studentermedhjælper vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af personaleadministrative opgaver, herunder:

  • Personaleadministrationens interne koordinering ift. møder, rejser samt administrativ support til enheden 
  • Generel informationsindsamling og strukturering 
  • Ansvarlig for interne rapporteringsopgaver 
  • Bidrag til udarbejdelse af ledelsesinformation 
  • Varetagelse af forefaldende arbejde som indtastning/scanning af dokumenter, arkivering i elektronisk dokumentjournal og lignende 

Din profil:

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsrelevant uddannelse eller lignende, du kan f.eks. være bachelor eller kandidatstuderende. Vi forventer blot, at du har en stærk faglig profil, har gode skriftlige formidlingsevner, flair for IT, god metode- og talforståelse, indblik i og interesse for at arbejde i en politisk organisation, og at du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt.  

Løn og ansættelsesvilkår: 

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m. Aflønningen sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er: Miljøstyrelsen, Personaleadministrationen, Storegade 2, 6440 Augustenborg.

Yderligere oplysninger:  

Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved henvendelse til Kontorchef Arne Bundgaard, tlf. 20 94 80 25.

Sådan søger du stillingen: 

Du søger stillingen online ved at klikke på ”Søg jobbet her” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.