Find job

Projektleder med tekniker-baggrund søges til projektledelse – Jord og kloakarbejde

Vi udvider organisationen og søger derfor en initiativrig og udadvendt projektleder, der kan indgå i en travl hverdag med henblik på at styrke vores velfungerende organisation.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være selvstændige og varierende. Jobbet er en kombination af opgaver på kontoret og projektledelse ude i marken. Vi sørger for i samråd med dig at tilpasse opgaverne med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund. Disse opgaver kan bl.a. omfatte følgende: 

  • Personaleledelse
  • Kalkulering af tilbud/indhentelse af priser
  • Styring af egenproduktion med betonopgaver
  • Kontakt til kunder, myndigheder og rådgivere
  • Rådgivning af kunder om valg af løsninger
  • Planlægning, udførelse og aflevering af opgaver
  • Teknisk-administrative opgaver

Uddannelse og erfaring

Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør/konstruktør eller mellemtekniker og meget gerne med en faglig grunduddannelse. I forlængelse heraf har du nogle års erfaring fra entreprenørbranchen med tilsvarende projektleder-opgaver. Vi vægter erfaringer fra en lignende stilling højt, og hvis du har erfaring inden for jord- og kloakopgaver, er det bestemt en fordel.

Det tilbyder vi

Vi tilbyder dig et selvstændigt og alsidigt projektlederjob i en virksomhed, der er i rivende udvikling. Du har i høj grad selv indflydelse på at strukturere indholdet af din dagligdag og du vil, som vores nye projektleder, endvidere komme til at indgå som en del af vores ledergruppe på i alt 5 personer.

Derudover tilbyder vi gode muligheder for videreuddannelse, så du kan udvikle dig inden for de områder, der interesserer dig. Lønforhandling foregår individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte direktør Hans-Henrik Lauridsen på 26 30 80 90, hvis du vil vide mere om stillingen. Send snarest din ansøgning til kontor@fynbo-as.dk, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Hos Eigil Fynbo A/S løser vi store og små opgaver for erhvervsvirksomheder, kommuner og private. Vi er en alsidig entreprenørvirksomhed, som blev stiftet i 1933 og er kendt for værdier såsom: højt kompetenceniveau, ansvar og loyalitet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.