Find job

Senior konstruktør

Mountain Top Industries ApS er markedsleder indenfor udvikling og produktion af avanceret udstyr til ladet på pickup biler. Vores kunder er de internationale bilproducenter Ford, VW, Toyota, Nissan m.fl. Virksomheden har 160 ansatte, er beliggende med hovedkvarter i Storkøbenhavn og har salgskontor i Melbourne, Australien.

Vi er et stærkt team, der arbejder i et dynamisk miljø, hvor faglighed, engagement, grundighed, gensidig respekt og humor er i centrum.

Som vores kunder, arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne. På baggrund af det fokuserede arbejde opnår vi gode resultater og modtager mange priser og anerkendelser, senest PWC’s ”Årets Ejerleder 2016”.

Vil du være en del af vores engagerede og fagligt kompetente team, hvor der er lokal beslutningskompetence og en flad organisationsstruktur, der gør det muligt at træffe hurtige beslutninger? Så er der spændende muligheder lige nu!


Som senior konstruktør hos Mountain Top vil du indgå i et team, som udvikler nye avancerede platformsprodukter. Du vil være involveret i hele udviklingsforløbet, fra konceptfasen, fremstilling af prototyper frem til det endelige produkt sættes i produktion. Du vil være ansvarlig for at finde originale ideer, og omforme dem til funktionelle løsninger. Derfor skal du både skal have en god kreativ og teknisk/mekanisk forståelse.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret og være i stand til at konstruere løsninger, der både er funktionelle, æstetiske og visionære. Det er en fordel, hvis du udover metal/aluminium også har erfaring i plastdesign eller anden overflade konstruktion. Forståelse for samt overholdelse af bilindustriens normer og standarder er en selvfølgelighed.

Vi konstruerer i SolidWorks og anvender discipliner som konfigurationer, designtabeller og naturligvis modellering. Det forventes, at du kan modellere dine ideer på et højt niveau og hvis du har erfaring med surface modelling er det en fordel. Yderligere skal du kende til de øvrige discipliner i SolidWorks. Det er en fordel at du er praktisk orienteret, da vores produkter afprøves og fittes fysisk i vores værksted og testcenter som er frit tilgængeligt for udviklingsafdelingen.

Du skal være tryg ved at tage dialogen med vores leverandør for at finde frem til den rigtige løsning. Da både vores kunder og leverandører er udenlandske, skal du kunne beherske engelsk i skrift og tale.

Du har typisk en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller designer og har erfaring fra lignende stilling. Du har en solid erfaring med 3D-konstruktion i Solid Works.

Som senior konstruktør hos Mountain Top vil du få en alsidig og udfordrende hverdag. Du vil indgå i et samarbejde med dine kollegaer for at udvikle og verificere nye designs. Du vil komme til at arbejde med et team af 10 engagerede ingeniører, designere, grafikere og projektledere. Vi har et uformelt men ambitiøst miljø. Du vil referere til udviklingschefen.

For yderligere information kontakt venligst udviklingschef Anne Marcussen på telefonnummer 27260107 eller send en ansøgning til mlb@mountaintop.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikssund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.