Find job

Teamleder til Cityringens transportsystemer

Har du lyst til at lede et team af dygtige og engagerede medarbejdere i fagligt stærkt miljø med fortrinsvis ingeniører og specialister på et teknisk højt niveau?

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en teamleder til det team, som har ansvaret for at sikre, at de tekniske installationer på den kommende Cityring lever op til de stillede krav. 

Der er tale om en tværfaglig stilling, hvor du dels har ansvaret for den faglige ledelse af et team på ca. 25 medarbejdere, dels har ansvaret for at styre og koordinere og sikre at myndighedskrav og standarder i transportsystemsentreprisen overholdes samt at følge op på den daglige drift og vedligeholdelse af Metro-togene og de tekniske systemer, samt besvare spørgsmål i forbindelse med leverancer på mekanisk og elektrisk udstyr specifikt relateret til tog og understøttende tekniske infrastruktur-systemer.

Du bliver ansat i enheden Systemer & Drift (SO), som er et team på 35 kolleger. Du vil få direkte reference til chefen for SO. Arbejdsmiljøet er internationalt og du vil få en varieret hverdag med bred kontakt til både interne og eksterne samarbejdspartnere med henblik på at sikre overdragelse og idriftsættelse af både eksisterende og kommende Metro og letbane linier.

Jobbet

Du vil få ansvar for en række aktiviteter, herunder:

  • Projektledelse og styring af review-teams og specialiserede konsulenter
  • Overvågning og rapportering af godkendelser i forhold til design-  og opførselsgodkendelser
  • Lede design-review og tekniske møder
  • Koordinering med entreprenør, projektgrupper og vores sikkerhedsafdeling mhp. afklaring af tekniske spørgsmål.

Tværfaglig med teknisk viden og projektledelsesansvar

  • Du har en relevant videregående uddannelse med tekniske kvalifikationer, gerne inden for jernbaneindustrien
  • Du har mindst 5 års dokumenteret erfaring i projektlederrollen
  • Erfaring med styring af design-godkendelsesprocesser
  • Flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Som person kommunikerer du tydeligt med både entreprenører, leverandører og kolleger på såvel teknisk som ledelsesmæssigt niveau. Du tænker strategisk og målrettet, men er samtidig i stand til at finde løsninger og få dem eksekveret. Du har et stærkt personligt drive og er en holdspiller som arbejder struktureret og metodisk for at sikre høj kvalitet i dokumentation og rapportering.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kollegaer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Systems and Operations Manager, Christopher J. Cox på tlf. 3311 1700. Ansøgningsfrist d. 20. august 2017, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.


Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift.

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk.

Ansøgningsfrist:

20. august 2017

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Fast

Kontaktperson:
Christopher Cox

Telefon: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.