Find job
VIRKSOMHED: ANONYM / ARBEJDSSTED: STORKØBENHAVN

CFO

– Finance, it og legal

 

Kan du se dig selv i en succesfuld vækstvirksomhed, hvor entreprenørskab og korte beslutningsveje stadigvæk er en stor del af kulturen? Formår du at balancere fokus på stabil daglig drift og strategisk fremadrettet udvikling?

Stor indflydelse og korte beslutningsveje

Med reference til virksomhedens CEO og som en del af ledergruppen vil du som CFO få ansvaret for økonomistyring, it og compliance. Her får du ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af din afdeling, som ud over dig selv, består af fire personer. Samtidig med at du har hands-on føling med den daglige drift i afdelingen, vil du løbende rapportere til virksomhedens professionelle bestyrelse, ligesom du vil deltage i bestyrelsesmøder. Du bliver tovholder på virksomhedens projekter, strategiudvikling og forretningsplaner og får en udadvendt rolle i virksomheden med tæt kontakt til den øvrige ledelse og til mange stakeholdere omkring virksomheden.

CFO med gode kommunikationsevner

Du har en relevant økonomisk uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis cand.merc.aud., HD-R eller lignende og praktisk erfaring med regnskab og økonomistyring i en international virksomhed med datterselskaber i udlandet. Det kan være, at du i dag har det øverste økonomistyringsansvar i en virksomhed, eller også er det dit næste skridt i karrieren. Du er kendt for at være proaktiv, have et godt overblik og være et skridt foran i dine analyser. Du gennemskuer hurtigt problemstillinger, evner at kombinere tal med forretningsforståelse og er således en god sparringspartner for den øvrige ledergruppe. Du er en god kommunikator og er vant til at begå dig på engelsk i skrift og tale. Du har solid forståelse for it, forretningsudvikling og procesoptimering og har deltaget i forretningsmæssige udviklingsprojekter. Da det er en international virksomhed, må du regne med nogen rejseaktivitet.

Du får en unik mulighed for at sætte dit præg på en international vækstvirksomhed. Du vil indgå i en dynamisk og velfungerende ledergruppe med korte beslutningsveje der hurtigt gennemfører aftalte projekter. Virksomheden tilbyder en attraktiv lønpakke.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Naja Ørnbjerg Gissel People & Performance på tlf. 6168 4126. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om virksomheden
Vores klient har domicil i Storkøbenhavn og er en it-virksomhed med stort potentiale og i stærk vækst. Virksomheden beskæftiger på nuværende tidspunkt 95 medarbejdere i Danmark og i datterselskaber i Europa og omsætter for DKK 340 mio.


Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.