Find job
VIRKSOMHED: PEOPLE OG PERFORMANCE / ARBEJDSSTED: HOLTE ELLER HORSENS

Strategikonsulent

Kunderne fokuserer kun på det, der virker - sådan har vi det også!

I People & Performance omsætter vi sammen med vores kunder deres visioner til realiserbare mål. Vi udfordrer vores kunder på deres mission, mobiliserer organisationen og udvikler deres evne til at levere. Som strategikonsulent i People & Performance vil du arbejde med en lang række spændende og krævende danske og internationale virksomheder med henblik på at sikre implementering og eksekvering af strategiske målsætninger.

Udvikling af stærke koncepter og eksekvering af strategiske målsætninger

Du vil arbejde med alle dele af strategiprocessen hos vores kunder, lige fra det indledende analytiske arbejde til udviklingen og implementeringen af strategien. I tæt samarbejde med resten af strategiteamet får du ansvaret for at omsætte vores kunders unikke sellingpoints til value propositions, udvikle stærke koncepter og skabe unikke resultater. Du tager ansvar for processen hele vejen gennem transformationen og frem mod målet.

I tæt samarbejde med vores øvrige forretningsområder, lederudvikling, forretningsanalyse, salgsudvikling og rekruttering, vil du omsætte kundens visioner til konkrete mål og er således med til at levere på alle parametre, for at kunden kan eksekvere på sine strategiske målsætninger. Du vil arbejde fra vores kontor i Holte eller Horsens, men også tilbringe en stor del af din tid ude hos kunderne.

Stærkt kommercielt mindset og solid erfaring med forretningsudvikling

Du har en relevant akademisk baggrund og solid erfaring som strategikonsulent både på den nationale og internationale scene. Du har leveret solide resultater inden for salg, forretningsudvikling og implementering af strategiprojekter og er nu klar til det næste skridt i din karriere. Du har allerede prøvet kræfter med konsulentbranchen og har dermed en forståelse for den kommercielle side af vores virkelighed.

Som person er du udadvendt og en naturlig netværker, som har let ved at skabe relationer på alle niveauer. Du har gennemslagskraft og styrer projekter professionelt og sikkert i land samtidig med, at det falder dig naturligt at facilitere for og rådgive executive management teams. Du bringer dine analytiske evner i spil, trives med både planlægning og organisering og er dygtig til at formidle kompleks information på letforståelig vis.

Da en stor del af vores kunder arbejder globalt, taler og skriver du naturligvis engelsk på forhandlingsniveau.

Internationale muligheder i et konsulenthus med vokseværk

Vi har haft vokseværk, siden vi blev etableret i 2004, og har fortsat fokus på vækst og udvikling af vores forretning. Du bliver en del af et strategisk vigtigt forretningsområde, kommer tæt på direktionen og får rig mulighed for indflydelse på beslutningerne.

Du får her muligheden for at tage det næste skridt i din karriere og vil samarbejde med nogle af de mest spændende danske og internationale virksomheder, hvor du får indflydelse på og ansvar for alle udviklings- og eksekveringsfaserne i dine projekter.

Sidst, men ikke mindst, vil du blive en del af en virksomhed med fart på, hvor handling, holdspil og tårnhøj kvalitet er nøgleord. Vi arbejder tæt sammen, vi gør det rigtige - med de rigtige - og glæder os til at få dig ombord!

Ansøgning og CV

Kontakt Head of Strategy & Business Development Johnny Husen på +45 4027 7354, hvis du er interesseret. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om virksomheden

I People & Performance leverer vi det '&', der forbinder mennesker og performance. Vi skaber skræddersyede løsninger ved at kombinere vores ekspertise inden for lederudvikling, salgsudvikling, forretningsudvikling, business research og rekruttering - alt sammen for at skabe og udvikle performance. Vi skaber resultater gennem et tæt samarbejde med vores kunder, og vi står på mål for vores mission: 'We help local and global companies maximise their business performance by mobilising their people '. Mød os på www.pphr.dk



Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holte eller Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.