Find job

Account Manager

Telavox udvider, og derfor søger vi til salgsteamet engagerede sælgere, der kan skabe resultater fra vores kontor i Aarhus.

Det er dig, vi leder efter, hvis du brænder for at sælge og skabe gode kunderelationer. Hvis du får energi af et vellykket kundemøde og af at føre et salg sikkert i havn. Og hvis du også sætter pris på fællesskab, at have det sjovt på jobbet og at udvikle dig med andre sælgere i en innovativ virksomhed i vækst – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Med Aarhus som base får du ansvaret for hele salgsprocessen fra den første kontakt til salg og underskrift i tæt dialog med kunden. Du får et engageret salgsteam i ryggen, en nærværende og coachende chef samt de øvrige supportfunktioner, som alle arbejder sammen om at nå det fælles mål. Vi har en hel afdeling af kunderettede eksperter, som i den videre fase tager hånd om alle dele af kunderelationen, så du kan koncentrere dig om det, du er bedst til – at tiltrække og lande nye kunder.

Din profil

For at trives og præstere hos Telavox, skal du være god til mennesker og have let til latter. Vi søger hovedsagligt dig, som har erfaring med opsøgende salg til virksomheder. Det er en fordel, hvis du allerede har et netværk i området og forstår betydningen af et godt netværk. Kendskab til it- eller telebranchen er også en fordel, men ikke et krav. Da en stor del af salgsarbejdet sker ved fysiske møder, er B-kørekort et krav.

Personlig har du et stærkt drive og ser det som en værdi at blive bedre til dit arbejde hver dag. Det er en god arbejdsdag for dig, hvis du både når dit mål og overstiger kundens forventninger. Du kan arbejde selvstændigt og målrettet og sætter pris på frihed under ansvar. Du er social, tillidsvækkende, rar at være sammen med og taler og skriver flydende på dansk.

Vi tilbyder

Det er let at holde af sit arbejde hos Telavox. Ikke kun fordi vi sælger et markedsledende produkt, men også fordi vi har det sjovt sammen. Udover søde kollegaer, højt humør og et stærkt produkt, som vi selv udvikler, får du også:

  • Et stort ansvar
  • En moderne og mobil organisation med et godt support-system
  • Grundløn + provision uden loft
  • En intern karrierestige for dig med ambitioner
  • MacBook og fri telefon
  • Kick-offs, events og andre sociale arrangementer
  • Muligheden for at blive en del af en skandinavisk gazelle-virksomhed med globale ambitioner

Vi er ivrige efter at møde dig, og rekrutteringen sker løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Forventet start i september eller oktober.

Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om vores løsning eller om processen, er du meget velkommen til at kontakte Regional Sales Manager - Martin Povlsen på +4533600025 eller martin.povlsen@telavox.dk eller vores rekrutteringsansvarlige (engelsk) - Jenny Persson på +4640-620 01 06 eller jenny.persson@telavox.com

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.