Find job

Lægemiddelinspektør til Enheden for Lægemiddelkontrol

Lægemiddelstyrelsen er på vej i europæisk topklasse og udvider derfor med en lægemiddelinspektør til Enheden for Lægemiddelkontrol

Inspektionen i Lægemiddelstyrelsen søger en lægemiddelinspektør, da vi ønsker at udvide kontrolindsatsen på pharmacovigilanceområdet.

Om os  

I Inspektionen, som er en sektion i Enheden for Lægemiddelkontrol, er vi 25 inspektører.

Inspektionen har bl.a. til opgave at inspicere:  

  • pharmacovigilance systemer hos indehavere af markedsføringstilladelser  
  • lægemiddelfremstilling og -engrosforhandling for at sikre efterlevelse af GMP/GDP (god fremstillings-/distributionspraksis) hos lægemiddelvirksomheder og sygehusapoteker  
  • lægemiddelforsøg for at sikre, at GCP (god klinisk praksis) efterleves i kliniske forsøg og med kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr  
  • lægemiddelvirksomheder, der udfører ikke-kliniske sikkerhedsforsøg for at sikre efterlevelse af GLP (god laboratoriepraksis)  
  • detaildistributører og apoteker  
  • fabrikanter af medicinsk udstyr og kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr.  

Dit arbejde  

Du skal primært udføre pharmacovigilance inspektioner i Danmark.  

Ud over inspektionerne, vil du skulle beskæftige dig med:  

  • deltagelse i internationalt fagligt arbejde om regler, herunder møder i Pharmacovigilance Inspectors’ Working Group i European Medicine Agency (EMA) i London  
  • administrative opgaver indenfor området, evt. i samarbejde med styrelsens øvrige sektioner, f.eks. implementering af EU-lovgivning  
  • foredragsvirksomhed vedrørende pharmacovigilance, specielt rettet mod indehavere af markedsføringstilladelser samt disses kontrakttagere  
  • besvarelse af forespørgsler indenfor området, evt. i samarbejde med styrelsens øvrige enheder.  

Din uddannelse og erfaring  

Vi lægger vægt på, at du har en naturvidenskabelig akademisk baggrund som f.eks. farmaceut, læge eller anden sundhedsfaglig universitetsuddannelse med betydelig erfaring med pharmacovigilance, gerne suppleret med audit-erfaring.  

Endvidere skal du:  

  • have gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk  
  • have kendskab til IT på brugerniveau  
  • være glad for at være på farten, da der vil være en del rejseaktivitet, såvel i ind- som udland
  • gerne have erfaring med gennemførelse af audits eller inspektioner  
  • have kørekort.  

Dine personlige kvalifikationer  

Vi forestiller os, at du:  

  • har gode samarbejdsevner, er målrettet og tager det som en selvfølge at overholde tidsfrister og bevare overblikket i stressede situationer  
  • får noget fra hånden, og er med til at udvikle vores områder og engagerer dig  
  • har ledelsespotentiale og kan stå fast over for autoriteter, når det er nødvendigt  
  • er diplomatisk, har situationsfornemmelse og godt humør.  

Af habilitetsmæssige grunde, er det vigtigt, at du som inspektør ikke har særlige interesser i de virksomheder, du skal inspicere.  

Vi tilbyder  

  • et spændende og selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver i en sektion med gode kollegaer  
  • en stor international kontaktflade til lægemiddelindustri, og myndigheder  
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling  
  • relevant videreuddannelse indenfor pharmacovigilance og inspektioner.  

Løn- og ansættelsesforhold  

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.  

Hovedparten af inspektionerne vil være nationale, men internationale inspektioner i og udenfor EU kan forekomme Inspektioner foretages også på vegne af den EMA.  

Kontakt os gerne  

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Annette Byrholt Hansen på tlf. 44 88 92 72 eller lægemiddelinspektør Thorsten Jørgensen på tlf. 44 88 91 61.  

Er du interesseret?  

Klik på "Søg jobbet her" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36-37.  

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.  

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.