Find job

Produktionstekniker

 

Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en højteknologisk virksomhed, der er blandt de førende i branchen. Som produktionstekniker hos Novopan får du en unik mulighed for at træde ind i en rolle som faglig nøglespiller i projekter af såvel teknisk som procesmæssig karakter. Du bliver en del af en virksomhed med et bredt produktionsapparat og kommer helt tæt på den strategiske udvikling, hvor du får stor indflydelse på det procestekniske i virksomheden.

Udvikling og optimering af produktionsgrundlaget

Med reference til den tekniske chef bliver dit første fokusområde daglig problemløsning og teknisk support til produktionen samt vedligeholdelsesdelingen. Jobbet spænder fra analyse af produktionsflow til selvstændig projekteksekvering - alt sammen med fokus på at sikre et effektivt produktionsapparat gennem stabile produktionsprocesser, oppetider og proceshastigheder. Derudover skal du bidrage til udvikling og optimering af produktionsgrundlaget, processer og energireduktion, samt udarbejde strategiske forslag til indfrielse af udnyttelses- og forbedringspotentialer i produktionen. Herunder vil der helt naturligt indgå opgaver som:

  • Identificering af forbedringspotentialer på såvel udstyr som processer og flow
  • Gennemførelse af og eksekvering på forbedrings- og optimeringsprojekter på både teknologianvendelse, maskiner og udstyr samt procesoptimering.
  • Selvstændigt at drive og eksekvere på egne projekter i forbindelse med bl.a. udskiftningsprojekter og effektiviseringsprojekter
  • Backup i vedligeholdelsesafdelingen ifm. månedlig vedligeholdsstop
  • Indgå i PTA-vagtplan med ansvar for hele fabrikken og repræsentation af driftsledelsen uden for normal arbejdstid. Nærmere bestemt, weekendvagt hver 6. uge og døgnvagt hver 6. dag

Selvstændig, struktureret og eksekveringsparat

Du er uddannet maskinmester eller ingeniør med en håndværksmæssig baggrund, som fx elektriker, maskinarbejder, smed, automatiktekniker eller lignende og har solid praktisk erfaring med tilsvarende opgaver fra en produktionsvirksomhed. Du er bruger af Office-pakken og har kendskab til AutoCAD. Som person har du et højt engagement, og du ser det som spændende at udvikle dig sammen med virksomheden. Du arbejder analytisk og struktureret, hvilket også danner fundamentet for dine anbefalinger og handlinger. Din succes vil i høj grad være et resultat af din selvstændighed og proaktive tilgang til at overtage opgaver. Du er en skarp iagttager og drives af at identificere forbedringspotentialer, som du omsætter til prioriterede indsatser og konkrete handlinger, som er i tråd med den overordnede retning. Endvidere er du stærk på eksekvering på dine projekter og motiveres af at nå resultater og fastholde de ændringer og forandringer, du driver. Du behersker som minimum dansk og engelsk i skrift og tale, og det vil være en fordel, hvis du også kan tysk.

Ansøgning og cv

Kontakt konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575, hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send din ansøgning og vedlæg dit cv via "Søg jobbet her" på siden.

Om virksomheden

Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.novopan.dk



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ryumgaard

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.