Find job

DFD søger en skarp logistisk ressource til spændende stilling som distributionsleder

Vi søger en energisk og kompetent distributionsleder som kan overtage og videreudvikle arbejdet med distributionen i Jylland. Vores nye distributionsleder skal have energi, vilje og mod på at kaste sig ud i at drive og udvikle en kompleks og omfattende logistikfunktion. Dette stiller høje krav til dine analytiske evner, dit planlægningsgen og ikke mindst din forretningsmæssige forståelse.

Er du klar til at blive udfordret?

Det at drive logistikfunktionen omfatter alt fra dialog med interessenter til opfølgning og afrapportering af KPI’er. Du skal være med til at sikre en høj leveringssikkerhed til vores kunder samt et højt serviceniveau blandt vores chauffører. Derudover bliver du ansvarlig for at distributionen forløber smidigt og effektivt med glade og tilfredse kunder.

Arbejdsopgaver

  • Planlægning og drift af ruter og distribution
  • Definere og følge op på relevante nøgletal (KPI’er)
  • Kort- og langsigtet planlægning for distributionen
  • Fokus på effektivitet samt sikre, at køretøjer og ruteplanlægning afvikles optimalt
  • Optimere og videreudvikle arbejdet i logistikfunktionen
  • Tæt og konstruktiv dialog med chauffører, kontor, produktion og andre relevante aktører
  • Optimering af vognparken
  • Ledelsesansvar for op til ca. 20 chauffører
  • Identifikation og vurdering af nye muligheder
  • Opfølgning på omkostninger ved distribution samt ved rep. og vedligehold af vognparken

Du bidrager til, at vi arbejder så omkostningsbevidst og effektivt som muligt. Du er synlig i det daglige og er en person som får chaufførernes opbakning ved at du udviser initiativ, forståelse og handlekraft.

Vi forventer

I stillingen som distributionsleder forventes det at du:

  • Har analytisk tæft og er god til at optimere samt effektivisere
  • Har god talforståelse og er rutineret i Excel
  • Er struktureret og dygtig til at planlægge og organisere
  • Skaber resultater gennem andre og trives i en hverdag, hvor mange opgaver haster
  • Er målrettet og resultatorienteret, men samtidig sympatisk og empatisk overfor andre
  • Kan holde mange bolde i luften samtidig, sikre overholdelse af deadlines

Vi tilbyder

En selvstændig og afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed. Som medarbejder i DFD kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer, hvor der lægges stor vægt på inddragelse og medindflydelse. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke samt faglig og personlig udvikling.

Arbejdsstedet kan enten ligge i Vejen, Kolding eller Aalborg.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV, karakterbevis og eventuelt andet relevant materiale via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg jobbet her" nedenfor.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

DFD er en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark og hele Sverige og vi er en koncern med over 1700 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.