Find job

Product Specialist - diabetes

Lancering af innovative blodsukkermålere

Nøglerolle med nyskabende lancering

Med reference til din Sales Manager, får du en nøglerolle i Abbott Diabetes Care for region Sjælland og HS og for indfrielsen af produkternes store vækstpotentiale. Du vil være med til at lancere den første af en række banebrydende blodsukkermålere, der gør op med priktest-teknologien. Gennem et tæt samarbejde med dine teamkollegaer, udbygger og vedligeholder du en tæt relation til lokale specialister og sygeplejersker i henhold til den nationale plan gennem mødeplanlægning af såvel afdelingsmøder, dagmøder, frokost- og aftenmøder, konferencedeltagelse samt andre projekter og en løbende opfølgning på alle indsatserne. Du har selvstændigt budgetansvar og tager som følge heraf ejerskab for dine aktivitetsplaner, daglige opgaver og mål.

Specialisterfaring og 'can do'-attitude

Det er et ubetinget krav, at du har solid erfaring og dokumenteret succes indenfor salgsarbejde i sundhedssektoren. Du kommunikerer nemt med forskellige typer beslutningstagere og trives i en rolle som faglig sparringspartner for specialister og sygeplejersker med en stor grad af synlighed og krav om fleksibilitet. Derudover skal du have erfaring med undervisning og tekniske instruktioner og du har meget gerne særligt kendskab til diabetesområdet. Du har en sund forretningsforståelse, et højt energiniveau og en can-do attitude der gør at du vil kunne fungere godt i et lille team, som brænder for salget.

Du er LIF-eksamineret, har sandsynligvis en sundhedsfaglig baggrund, og du er bosat tæt på eller i stillingens geografiske dækningsområde.

Opnå resultater og skab grundlag for en spændende karriere

Du får med stillingen en mulighed for at blive en del af en organisation der arbejder med en banebrydende lancering og en spændende pipeline. Organisationen vil vækste, og der bliver taget ansvar for den enkeltes udvikling, hvorved der vil være gode muligheder for en spændende karriere både nationalt og internationalt.

Er du interesseret?

Ansættelsen sker gennem Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Zehngraff på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Abbott Laboratories er en af verdens førende producenter af lægemidler, laboratorieudstyr, medicinsk udstyr og ernæringsprodukter. Abbott har mere end 70.000 ansatte i over 130 lande. Abbott Diabetes Care arbejder med diabetes-porteføljen, og står foran en større lancering af en banebrydende blodsukkermåler, der gør op med priktest-teknologien.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 1701.249
Virksomhed: Abbott Laboratories

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.