Find job

Business Development Manager, UC & Security

Vil du være en del af en virksomhed, som sætter kunden i højsædet? Hvor du får lov til at tage masser af ansvar og arbejde med innovative og tekniske kommunikationsløsninger, der oprigtigt skaber værdi for dine kunder? Og har du lysten til at gøre en forskel – sammen med et stærkt, velfungerende team, som gerne sparrer med hinanden? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så kunne du meget vel være vores nye kollega! 

Du kan sælge digitale løsninger og skabe værdi for kunderne 

Helt overordnet bliver dit ansvar at understøtte salget i samarbejde med KAM hos eksisterende kunder via en dybere indsigt i kundens behov og den tekniske løsning. Kort sagt er du ”Trusted Advisor” på den tekniske del og har kontinuerligt øje for at understøtte vores rejse mod at være den foretrukne digitale partner for kunderne. Kernen for succes i din rolle er, at du kan opbygge og arbejde med relationer både internt og eksternt, fra de gode kundemøder til feedback til eks. markeds- og produktafdelingen.

Konkrete opgaver, du løser vil f.eks. være at: 

  • Skabe værdiskabende løsningssalg, i samarbejde med salgsteamet, som bidrager til kundens forretning, herunder at se bindeleddet mellem vores produkter og kundens kommunikationsbehov – og den RETTE løsning 
  • Agere som teknisk salgssupport for KAM-teamet, hvor du eks. proaktivt opsøger og gennemgår vores kundeplatform med øje for at drive salget via KAMs kunder, hvor du har fokus på at sælge O365/UC/Skype/ ContactCenter (Hosted)/OneDrive/MDM 
  • Lave workshops omkring Unified Communication/Mobile Device Managment løsninger i samarbejde med KAM inden for alle kategorier, herunder at indbyde alle parter og facilitere det i samarbejde med KAM og evt. kunden 
  • Lave tilbud/udbud i tæt samarbejde med KAM, eksperter fra Market og Center of Excellence 

Du har en vindende personlighed og tør udfordre den vante tankegang 

Det er essentielt for succes i rollen, at du har interesse for og kan se værdien i de produkter og løsninger du sælger. Dine kompetencer er til et vist niveau tekniske, men du har også den kommercielle tæft, der kan lukke en aftale. Din rådgivning afspejler, at du har en skarp analytisk sans og er i stand til at afkode kundernes behov og sammensætte løsninger, der skaber værdi for både kunderne og Telenor. Dit store drive, samt evnen til at samarbejde med dine kolleger på tværs, er afgørende for at lykkes i rollen. Hvad enten du skal trække på det store tekniske bagland i Telenor, stå med et ben i vores markedsafdeling eller udfordre opadtil for at nå i mål med dine salgsprojekter, er du fokuseret på at få ting til at ske. Du kan se muligheder i løsningerne og ikke mindst er du vedholdende – også når det er svært. Du har en fremragende evne til at netværke, hvorfor du også hurtigt evner at skabe langvarige og nære forhold til andre mennesker. Dertil er du ikke bange for at udfordre den vante tankegang og gribe tingene an på nye måder, og du trives med det ansvar, der ligger i at træffe de rette beslutninger hurtigt. Din baggrund kan være mange, men din vindende personlighed er det absolut vigtigste for os.

Dertil håber vi, at du f.eks. også har/er: 

  • En teknisk/forretningsmæssig/analytisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav 
  • Min. 3 års B2B erfaring med løsningssalg/salg af kommunikationsløsninger, evt. fra Telco-, IT- og/eller mediebranchen 
  • Solid erfaring med salg af tekniske (digitale) løsninger 
  • Erfaring med CRM-system, herunder f.eks. pipelinestyring og rapporteringsmuligheder 
  • Et netværk inden for vores segment, hvilket er en fordel – men ikke et krav 
  • Flydende i dansk og har solide engelsk kundskaber (mundtligt og skriftligt) 
  • Superbruger i Excel, og office-pakken som helhed 

Hvem er vi? 

I stillingen referer du til Salgschefen (Senior Manager) for Business Large Accounts; en velfungerende afdeling på 8 Key Account Managers. Vi arbejder tæt sammen, sparrer ofte – og hos os spiller humor en stor rolle i en spændende hverdag, hvor ambitionerne er høje. 

Interesseret? 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Jacob Asbjørn Hansen på JSJ@telenor.dk eller 60 50 37 53. 

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. august 2017.  


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 2.000 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikskaj

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.