Find job

Vil du løfte salgsafdelingen med data, analyser og nye værktøjer?

Salgscontroller søges til nyoprettet stilling i en mellemstor mediekoncern beliggende i Storkøbenhavn

En funktion med tæt, rådgivende kontakt til dine kolleger i koncernen. I en virksomhed, hvor din entreprenante, målrettede og ansvarsbevidste indstilling bliver værdsat.

Vi søger en medarbejder til vores kunde i Storkøbenhavn – en mediekoncern med store ambitioner. Virksomheden udmærker sig som en udviklingsfokuseret organisation. Her er der højt til loftet og masser af muligheder for udvikling. Du vil opleve, at dine analyser, din faglighed og dit mod på at kaste dig ud i nye udfordringer bliver set og værdsat.

Der er tale om en stilling på fuldtid med en attraktiv lønpakke og ansættelsesstart snarest muligt.

Fokus på omsætning og prissætning

I denne stilling varetager du en selvstændig rolle, hvor du leverer de værktøjer, der skal til for at udvikle salget.

Du bevæger dig rundt mellem virksomhedens forskellige kontorer i Storkøbenhavn og har fokus på omsætningen og prissætningen af de enkelte afdelingers produkter. Du refererer til koncernregnskabschefen, hvor du kan hente løbende sparring.

Dit ansvarsområde ser således ud:

  • Salgscontrolling – med fokus på omsætning og prissætning på produkter – sekundært dækningsbidrag
  • Aktiv deltagelse i budgetprocessen
  • Controlling af priser for de enkelte produkter og pr. kunde
  • Til- og afgangsanalyser på kundeniveau
  • Udvikling og implementering af værktøjer til salgsafdelingen
  • Diverse analyser

Dine personlige egenskaber:

  • Du har en initiativrig og proaktiv indstilling
  • Du opererer ud fra et analytisk fundament og med en solid kritisk sans
  • Du tager ansvar og har fokus på udvikling og optimering
  • Du er ambitiøs og nysgerrig - du ser frem mod horisonten
  • Du er omhyggelig og kommer hele vejen rundt om opgaverne

Dine faglige egenskaber:

  • Du har en baggrund som HD-R eller tilsvarende
  • Du er superbruger af Excel
  • Du har kendskab til PowerPivot – eller anden datamodelleringsværktøj
  • Du har gerne erfaring fra revisions-, detailbranchen eller en større virksomhed

Hvis du vil videre:

Kontakt snarest muligt chefkonsulent Susan Vegeberg på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 1888-3236 SVsom Word-fil til info@centrum-personale.dk

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.