Find job

Teknisk sælger

Kommerciel hunterprofil til den maritime branche
 

Orskov Yard A/S er et meget anerkendt ombygnings- og reparationsværft, der startede i 1958, og værftet besidder således næsten 60 års erfaring. På baggrund af disse mange års praktiske erfaring og den opbyggede know-how-viden er Orskov Yard A/S i stand til at klare reparationer, ombygninger og vedligeholdsprojekter af alle typer fartøjer på tværs af markeder og nationaliteter. Der tilbydes ydelser indenfor maskintekniske services, stålarbejde, interiør og isolation, hydraulik, el, maling og sandblæsning, rør og køling samt rengøring og en række specialtjenester.   

Orskov Yard A/S er beliggende i Frederikshavn, hvor faciliteterne blandt andet omfatter tre dokke med en kapacitet på op til 215x34 meter. Værftet har mere end 200 medarbejdere, og ejes af Ørskov-familien.

Til at sikre den fremadrettede vækst og opdyrke nye markeder søges nu en teknisk sælger

Med reference til salgs- og teknisk direktør bliver du ansvarlig for at opsøge nuværende og nye kunder, udarbejde tilbud og gennemføre salget. Du rådgiver om tekniske løsninger i henhold til kundens behov, og du håndtere forespørgsler fra kunden. Du får ligeledes til ansvar at identificere nye kundeemner og markedsmuligheder, som du efterfølgende opdyrker ved hjælp af dine evner inden for opsøgende salg samt din evne til at danne gode og langvarige relationer. Du bliver desuden en del af et stærkt maritimt netværk, som du samarbejder med omkring udstillinger, kundearrangementer m.m.

Du har en teknisk uddannelse som eksempelvis maskinmester, produktionsteknolog, ingeniør eller tilsvarende. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med opsøgende salg, salg af tekniske løsninger og kunderådgivning, og du har ligeledes erfaring med den maritime branche. Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau, og kan du kommunikere på norsk, er det en stor fordel. Du har desuden en god IT-forståelse.     

Som person er du resultatorienteret, selvstændig og udadvendt, og du arbejder struktureret, vedholdende og med et højt drive, der sikrer, at tingene bliver ført til dørs. Du er proaktiv, initiativrig og målrettet, og du har et naturligt vinderinstinkt. Du har en god økonomisk forståelse og et godt overblik. Du er en stærk forhandler, der er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde og langvarige relationer.

Det forventes, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand fra værftet i Frederikshavn.

Du tilbydes en spændende og udfordrende hverdag med frihed under ansvar i en virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et dynamisk miljø præget af høj faglighed, en uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur.

Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”468-ORS” til job@sensu.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, John Tveit på tlf.: 20 77 43 33.

For yderligere information om Orskov Yard A/S se www.orskov.dk.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.