Find job

Business Development Manager

Strategisk vigtig rolle hos landets førende formidler af sundhedsforsikringer

Som Business Development Manager står du for udviklingen af sundhedsforsikringsprodukter med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Gennem din viden og forretningsmæssige indsigt, sikrer du, at Mølholms forsikringer tilpasses kundernes behov og forventninger. Overordnet set har du ansvaret for at identificere nye trends, initiativer og tiltag, således at Mølholm forbliver markedets førende aktør inden for sundhedsforsikringer.

Udover at konceptudvikle, skal du understøtte opbygningen af stærke relationer til potentielle partnerskaber, og derfor vil du være i dialog med leverandører, kunder, samarbejdspartnere samt andre interessenter. Du deltager aktivt i at udvide Mølholm Forsikrings markedsposition ved at sikre en tidssvarende produktportefølje, der understøtter forretningens fremadrettede strategi og resultater. Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a.:

  • strategisk arbejde med at udvikle nye produkter og services inden for sundhedsområdet,
  • at bidrage til at bygge de fremtidige samarbejdsrelationer,
  • at sikre at eksisterende produkter er up-to-date og imødekommer kundernes forventninger og behov.

Som Business Development Manager er det din opgave at sikre, at Mølholm Forsikring har en innovativ tilgang til markedet og dets udvikling. Udover din evne til at identificere og vurdere nye muligheder, skal du ligeledes være i stand til at omsætte idéer til konkrete produkter og services. Det er dit ansvar at drive processen fra idéudvikling til lancering og implementering, hvilket sker i samarbejde med dine kolleger på tværs af Mølholm Forsikring og Gjensidige samt eksterne interessenter.

Resultatorienteret konceptudvikler, der tænker i nye baner

Du har indsigt i sundhedsmarkedet samt viden om nye koncepter og trends – især inden for forebyggelsesområdet. Har du også indsigt i sundhedsforsikringer, vil det være en fordel. Alternativt har du en baggrund fra et privathospital, en udbyder af sundhedsydelser eller lign., hvor du har arbejdet med forretnings-, koncept- eller produktudvikling. Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som Cand.merc., Cand.scient. eller en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med en kommerciel uddannelse som f.eks. HD. Du kan også have en forsikringsbaggrund og arbejdet med sundhedsområdet. Som person motiveres du af forretningsudvikling og af at have fingeren på pulsen if.t. markedets trends inden for sundhedsområdet. Du er nytænkende og ser muligheder, såvel som du er relationsorienteret og har gode formidlingsevner.

Attraktiv karrieremulighed

Rekrutteringen sker i samarbejde med Compass Human Resources Group. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg eller Recruitment Specialist Cecilie Peuron-Berg på telefon 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Send os venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside www.compasshrg.com - som word- eller PDF-fil. Bemærk at vi returnerer svar til den mail, hvorfra vi modtager din ansøgning.

Kort om Mølholm Forsikring
Spørger du os om, hvorfor man som kunde skal vælge Mølholm Forsikring, svarer vi: 'Så er du i trygge hænder'. Vores mission er nemlig at sikre tryghed for virksomheder og forsikrede - hver dag. Det gør vi ved at formidle hurtig og professionel behandling baseret på vores sundhedsfaglige ekspertise. Mølholm Forsikring er med næsten 380.000 forsikrede kunder Danmarks markedsledende udbyder af sundhedsforsikringer, og vi servicerer 6.500 virksomheder.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Odense
Reference: 1704.211
Virksomhed: Mølholm Forsikring

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.