Find job

Projektleder til Skanska A/S

- Nyoprettet stilling til Erhverv/Bolig
 

Som projektleder varetager du en række delopgaver på ét eller flere af de projekter, Skanska har udviklet som bygherre. Du arbejder primært med projekter i projekterings- og udførelsesfasen, men varetager også driften af det færdige byggeri, indtil ejendommen overdrages til investor. I processen følger du op og kontrollerer projektmateriale og udarbejder procesbeskrivelser og dokumenthåndtering. Din rolle indebærer endvidere forhandling med rådgivere og entreprenører og kontrol af det udførte byggeri.

Kvalifikationer

  • Du har en teoretisk baggrund som arkitekt, ingeniør eller konstruktør og minimum et par års relevant erhvervserfaring.
  • Du har drive, er struktureret, har god teknisk indsigt og er en teamplayer, der har let ved at kommunikere med aktører på forskellige niveauer.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til projektering fra en tegnestue, en rådgivende ingeniørvirksomhed eller fra entreprenørsiden, hvor du har opnået erfaring med arbejdet på en byggeplads.
  • Du identificerer dig med Skanskas værdigrundlag og interesserer dig for at sætte høje standarder for grønne/bæredygtige løsninger, sikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Vores koncernsprog er engelsk. Vi forudsætter, at du, udover dansk, taler og skriver engelsk og kan begå dig på de nordiske sprog.

Ansøgning og proces

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ekstern HR-konsulent Winnie Nissen på tlf. 2296 2007 eller adm. direktør Peter Nymann på tlf. 2168 6102.

Din ansøgning behandles fortroligt, og vi beder dig sende denne sammen med dit CV til wn@winnienissen.dk.

Kort om Skanska

Skanska er en af verdens førende projektudviklings- og entreprenørkoncerner med ca. 41.000 medarbejdere i Europa og USA. I Danmark udvikler Skanska kontorer og boliger og har p.t. over 750 boliger under opførelse samt flere kontorprojekter under udvikling/opførelse. Vi arbejder i hele værdikæden og investerer selv i grunde og projekter med henblik på udvikling og salg til institutionelle investorer.

Skanskas danske kontor ligger på Havneholmen centralt i København.

Klik på www.skanska.dk og læs mere om os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.