Find job
VIRKSOMHED: ATOS MEDICAL AB / ARBEJDSSTED: HYLLIE, MALMØ

Executive Management Assistant

– for topledelsen i en international virksomhed med HQ i Malmø

 

Vil du være tæt på topledelsen i en ambitiøs og hastigt voksende health care virksomhed, og er du den naturlige koordinator, der både tager ansvar for og har styr på detaljerne? Så er du måske den Executive Management Assistant, som People & Performance søger på vegne af Atos Medical. Som Executive Management Assistant vil du spille en nøglerolle i at servicere og supportere virksomhedens CEO, CFO og det øvrige management team på ad hoc basis. Vi forventer, at du har en solid forretningsforståelse, sense of urgency og evnen til at beherske de klassiske ledelsesassistentopgaver. Til gengæld tilbyder vi en unik position i et globalt markedsledende medicinalfirma med mulighed for udfordringer og varierende opgaver på højt strategisk niveau på Atos Medicals hovedkontor i Hyllie, Malmø.

Supporterende nøglerolle for CEO og CFO

Med reference til virksomhedens CEO vil du få en helt central rolle i organisationen. Din hovedopgave vil være at supportere med administrative, kommunikative og koordinerende opgaver, hvor du fungerer som kontaktpunktet. Du vil få stor variation i dine arbejdsopgaver, der omfatter alt lige fra at styre den interne kommunikation, supportere på mailkorrespondance og udarbejde præsentationer til at organisere møder og events for management teamet på globalt plan med mere. Din primære kontakt vil være til virksomhedens CEO og CFO, men du vil også løbende have ansvar for support til den øvrige ledergruppe, hvor din rolle vil være af administrativ karakter og som tovholder på fastlagte aktiviteter med henblik på at sikre rettidig omhu og fremdrift. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og proaktivt med dine primære opgaver.

Professionel organisator, der skaber værdi via styring og eksekvering

Du har en uddannelse inden for kommunikation, sprog eller business administration. Du har solid erfaring fra en tilsvarende rolle i en større international organisation, hvor du er den naturlige 'go-to person' med høj eksekveringskraft, der bidrager med struktur og systematik. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at vedligeholde og designe intranet samt har flair for InDesign, PowerPoint og Excel. Som person fremstår du analytisk med fokus på resultatskabelse, og du har et imødekommende, positivt mind-set med en fleksibel indstilling til arbejdstider. Du kommunikerer naturligt på alle niveauer og evner at skabe gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt på professionel og tillidsskabende vis. Endeligt er du kendetegnet ved at være handlekraftig, selvkørende og initiativrig. Du behersker dansk samt engelsk på højt niveau, og taler du tysk eller fransk, kommer det også i spil. I stillingen indgår en attraktiv netto lønpakke, pension og benefits, herunder brobizz.

Send dit cv til os i dag

Kontakt seniorkonsulent Mette Rüdiger på tlf. 2617 4550, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send dit cv hurtigst muligt, da vi behandler ansøgere løbende

 

Om virksomheden
Atos Medical er en medical device-virksomhed i kontinuerlig vækst. Virksomheden er markeds- og teknologiledende inden for stemme- og lungerehabilitering til mennesker, der har mistet evnen til at tale efter en kræftoperation. Produktporteføljen designes, fremstilles og sælges direkte til patienterne såvel som til førende institutioner og sundhedsvirksomheder. Atos Medical er en international virksomhed med hovedkvarter i Hyllie i Sverige, med 19 datterselskaber og næsten 600 medarbejdere globalt.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Malmø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.