Find job

Bogholder til byggebranchen

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 290 medarbejdere fordelt på fire afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.
 

Til virksomhedens regnskabsafdeling i Aalborg søges nu en bogholder til byggebranchen. 
 

Med reference til regnskabschefen bliver du en del af et ungt og stærkt team, hvor I har hver jeres ansvarsområder. Dine arbejdsopgaver omfatter fakturering, telefonpasning, bogføring af fakturaer, indbetaling og udbetaling, bankafstemning, afløser på debitoropfølgning samt diverse ad hoc opgaver, som naturligt følger en stilling inden for regnskab. Der vil i jobbet blive mulighed for at bidrage til udvikling og optimering af processer og procedurer.
 

Vi forventer, du har en god regnskabsmæssig baggrund og forståelse fra en lignende stilling, som gør dig i stand til selvstændigt at varetage ovenstående opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med regnskab i byggebranchen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du er formentligt kontoruddannet. Du har gode kompetencer inden for IT og er vant til at bruge MS Office (herunder særligt Microsoft Excel) samt har erfaring med ERP-systemer. Har du erfaring med Navision 2009, vil det være en fordel.
 

Du arbejder struktureret, er grundig og detaljeorienteret i dit arbejde. Du sætter en ære i at levere kvalitet, men er samtidig effektiv, får noget fra hånden og evner at overholde deadlines. Du har gode samarbejdsevner og trives i et team, hvor du er proaktiv og hjælpsom.
 

Vi tilbyder dig en hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en god sund økonomi. Du bliver en del af et team, hvor I supplerer hinanden godt samtidig med, at du får et selvstændigt ansvar. Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til Uggerly Installation A/S’ adresse i Aalborg Øst.
 

Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”470-UGG” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information og spørgsmål kontakt konsulent Jeanet Bøjlund Hvid Kristensen, Sensu A/S på telefon +45 29 45 16 45.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.